Præstø-destilleri vil bruge roer i ginproduktionen
Fermentortanke til tusindvis af liter skal være med til at sikre Radius Distillerys kommende eksportfremstød på godset Oremandsgaard på Sydsjælland. »Det er en stor del af forretningssatsningen i år,« siger adm. direktør.

Slår man vejen forbi godset Oremandsgaard syd for Præstø, vil man snart støde på noget nyt i landskabet.
Tre 5000 liters fermentortanke er nemlig på vej til det sydsjællandske landsted, hvor de fremover skal være støbeskeen for grundspritten til kommende batches af gin hos Radius Distillery. Investeringen er i den tunge ende, forklarer adm. direktør August Hage. Han uddyber, at det dog samtidig er nødvendigt at få opbygget et apparat til produktionen af økologisk spiritus til at understøtte virksomhedens eksportambitioner...