Ecco-chef om skattesag: Vi blev angrebet på vores forretningsetik

Ledelsen i Ecco erkender, at det letteste og billigste ville have været at betale et gammelt millionkrav fra Skattestyrelsen. For skokoncernen og dens ejerfamilie har sagen dog været principiel og vigtig. Derfor er en strid om skattebetaling først for få uger siden endeligt blevet afgjort efter 14 års forløb.

Ecco har i juli fået en dom fra Vestre Landsret som fastslår, at koncernen har handlet efter reglerne i en sag om såkaldt transfer pricing. Sagen om Eccos udenlandske skattebetaling for 2005 – i kraft af samhandlen mellem det danske moderselskab og datterselskaberne i Thailand og Indonesien - har kørt i årevis.

I 2015 afgjorde Landskatteretten, at Ecco skulle betale det, som da blev anslået til ca. 20 mio. kr. ekstra i skat for året 2005. Den afgørelse var Ecco stærkt utilfreds med og ankede derfor til landsretten, som nu har afgjort sagen.

Dommen betyder ifølge selskabet, at Eccos skattepligtige indkomst for 2005 nedsættes med 75 mio. kr.

»Beløbets størrelse står ikke mål med de brugte ressourcer. Som en stor dansk virksomhed har vi dog valgt at køre sagen til ende. Vi skal kunne komme igennem med noget, som vi mener, er urimeligt,« siger adm. direktør Steen Borgholm, Ecco Sko A/S. Han fortsætter:

»Det er stærkt stødende og retssikkerhedsmæssigt bekymrende, at en sag som denne kan strække sig over 14 år. Vi har over årene brugt mange tusinde arbejdstimer på den, og alene omkostningerne til eksterne rådgivere og advokater løber for os op i måske 10 mio. kr. Skat og dermed staten har sikkert brugt lige så meget på sagen.«

Striden har gået på om, hvor Eccos skattebetaling skulle finde sted i relation i samhandlen mellem koncernens produktionsselskaber i Indonesien og Thailand samt det danske moderselskab, som står for den globale afsætning.

Landsretten fastslår i dommen, at Ecco har handlet efter det såkaldte armslængdeprincip, så handlen med de udenlandske selskaber er foregået på markedsvilkår.

»Vi har nu rettens ord for, at vi også i 2005 drev vores virksomhed på sunde forretningsmæssige principper. Sagen har hele vejen været principiel for os, da vi følte, at vi blev angrebet på vores forretningsetik. Det er betænkeligt, at der skal en stor virksomhed som vores med ressourcer og styrke til at føre en sag som denne til ende. Vi har bl.a. skullet finde tusindvis af siders dokumentation tilbage fra 2005 til sagsførelsen i landsretten,« siger Steen Borgholm.

Han understreger, at Ecco som alle andre virksomheder skal betale skat til statskassen og agere efter reglerne.

»Rent skattemæssigt har vi brug for, at virksomheder, der ikke betaler den skat, de skal, eller flytter indkomst til udlandet, trækkes gennem sager. Og at Skat har de fornødne redskaber til det. Ingen tvivl om det. Men vi har svært ved at forstå, hvorfor vi har skullet trækkes gennem et så langt forløb, og at sagen ikke blev stoppet tidligere. Hvis den havde fået et andet udfald, ville vi været endt med dobbeltbeskatning det år – nemlig både i Indonesien og Danmark, da alle forældelsesfrister for længst er overskredet i udlandet.«

I Skattestyrelsen siger selskabsskattedirektør Kenneth Joensen, at han på grund af tavshedspligt ikke kan udtale sig om konkrete sager.

»Når det er sagt, så har jeg fuld forståelse for den frustration, det kan medføre, når en virksomhed venter længe på en afgørelse. Det er selvsagt også noget, vi som Skattestyrelse hele tiden har fokus på. Vi har en fælles interesse i at få afsluttet sagerne hurtigst muligt. Derfor har vi de senere år også tilført flere ressourcer til at løse opgaverne på området,« siger han.

Han påpeger dog samtidig, at sager om transfer pricing er komplekse, ligesom styrelsen ikke er herre over sagsbehandlingstider i andre instanser såsom domstolene.