MHI Vestas brygger på nyt supervåben til havet

MHI Vestas er på vej med en stor ny havvindmølle og går efter at nå moderselskabets lønsomhed i 2025.

MHI Vestas kommer snart med et modsvar til konkurrenterne, som i de senere år har lanceret betydeligt større møller, end det dansk-japanske firma kan tilbyde. Foto: MHI Vestas

MHI Vestas arbejder aktivt på en helt ny og større havvindmølle, som vil skærpe kampen om det boomende offshoremarked, der kan blive femdoblet frem mod 2030.

Det dansk-japanske selskab, som er et joint venture mellem Vestas og Mitsubishi, havde i en periode den største mølle på hylden, men er i de senere år blevet overhalet af sine konkurrenter, og det har fået flere iagttagere til at sætte spørgsmålstegn ved strategien og det manglende modsvar.

Det, vi kan høre fra kunderne, er, at det bliver et konkurrencedygtig svar.

Philippe Kavafyan, MHI Vestas’ franske topchef

Men det kommer meget snart, lyder det fra MHI Vestas’ franske topchef, Philippe Kavafyan, som kalder møllen en »ny platform«.

»Det vil blive et betydeligt skridt opad i både rotorstørrelse og kapacitet sammenlignet med vores nuværende platform,« siger han:

»Det, vi kan høre fra kunderne, er, at det bliver et konkurrencedygtig svar.«

Vestas og Mitsubishi Heavy Industries (MHI) gik sammen i 2013, hvor Vestas var i knæ finansielt og ikke hverken kunne eller turde løfte udviklingen af en helt ny havvindmølle selv.

Det betød etableringen af MHI Vestas Offshore, som ejes 50-50 af de to selskaber, og hvor alle aktiviteterne inden for havvind i dag er samlet.

Efter flere år med ren udviklingsaktivitet har firmaet tjent lidt penge i de seneste par år, men man presses af, at både Siemens Gamesa og GE har større møller i tilbudskataloget, og at GE samtidig er en opkomling, der med en beskeden historik inden for havvind risikerer at presse priserne for at vinde ordrer.

»Vi har set, at nogle af de andre er kommet med større møller, end Vestas kan tilbyde, og den vej rundt vil jeg se positivt på det, hvis MHI Vestas får udlignet,« siger Klaus Kehl, analytiker hos Nykredit.

»Men det handler også om at komme med tingene i et kontrolleret tempo, så man kan følge med teknologien og ikke tage unødvendige risiko på eksekveringen.«

MHI Vestas’ største mølle bygger i dag på et design, som blev introduceret i 2011 og har en kapacitet på op til 10 megawatt (MW), mens GE og Siemens Gamesa har annonceret møller på 14-15 MW. En MW havvind kan forsyne ca 1.000 husstande med strøm, og en gigawatt omkring én mio. husstande kørende med strøm.

Siemens Gamesa sidder solidt på markedet i dag og ventes ifølge storbanken HSBC at opsætte 76 pct. af al kapacitet offshore i år og 65 pct. til næste år, fremgår det af en analyse.

Der er imidlertid nok projekter at slås om lidt længere ude i fremtiden.

I august havde Siemens Gamesa ifølge HSBC bogført ordrer på ca. 1.500 megawatt offshore i 2025, mens bankens analytiker forventer, at der skal installeres næsten 10 gange så meget kapacitet, selv når der ses bort fra det kinesiske marked.

De ordrer vil MHI Vestas’ nye mølle formentlig kunne kæmpe med om.

»Det går fra at være et nichemarked til et massemarked, og det er ganske interessant, når der ikke er voldsomt mange spillere. Jeg må indrømme, at jeg tror, at MHI Vestas kommer til at stå rigtig stærkt,« siger Klaus Kehl fra Nykredit.

Philippe Kavafyan fortæller, at den nye mølle vil bygge på den samme arkitektur som i dag, hvilket betyder, at møllen bliver med gearkasse. Det mener topchefen giver en vægtfordel ifht. konkurrenternes teknologi.

Samtidig er den inspireret af Vestas’ nyeste vindmøllekoncept, kaldet Enventus, der er baseret på en modulær opbygning af møllerne. Nærmere detaljer, om bl.a. størrelsen, vil han først løfte sløret for senere.

»Vi vil, så meget som overhovedet muligt, udnytte Vestas’ R&D-investeringer offshore,« siger Philippe Kavafyan:

»Vores vinger bliver større, men de vil benytte sig af Vestas’ koncept, og vi vil også bruge Enventus’ tilgang til elektronikken.«

Når størrelsen er afgørende, skyldes det, at større møller samlet set givere lavere priser på vindenergi.

Fra at være en nicheteknologi har havvind i dag potentialet til at blive en hjørnesten i den europæiske energiforsyning.

Ifølge Klaus Kehl er der installeret ca. 25 gigawatt i dag og planlagt 100-120 gigawatt i 2030. Andre estimater peger på 200 gigawatt til den tid.

»Det virker nærmest som om, at der hver dag kommer nye meldinger om nye mål et eller andet sted fra, og vi kommer til at se nogle niveauskifter i de kommende år,« siger han.

MHI Vestas’ CEO, Philippe Kavafyan, understreger dog vigtigheden af at vokse profitabelt og ikke fortabe sig i et ræs om volumener. Det ræs har man da også tabt i hvert fald i de næste mange år, hvor Siemens Gamesa ser ud til at fortsætte sin dominans

»Vi har været profitable og øget lønsomheden de seneste to år, og du vil se det samme i år og næste år. Det er vigtigt at være bæredygtig,« siger Philippe Kavafyan:

»Det er vigtigt at have den største maskine, men også at eksistere i morgen. Hvis du ser på vores konkurrenter, tror jeg ikke, at alle helt har forstået pointen om, at det ikke er godt at tabe penge.«

Tallene er gået den rigtige vej for MHI Vestas i løbet af de seneste par år, efter at selskabet er gået fra at være R&D-fokuseret (med fokus på forskning og udvikling, red.) til en egentlig produktionsvirksomhed.

MHI Vestas omsatte for 9,3 mia kr i det seneste regnskabsår, mens antallet af medarbejdere er firdoblet fra 2016 til omkring 3.000 ansatte i dag. Driftsresultatet før renter, skat og afskrivninger (ebitda) lød på knap 1,3 mia. kr. i fjor.

Med store investeringer - på mere end 3,3 mia. kr. siden 2015 - er der dog ikke mange penge på bundlinjen, ligesom der fortsat er milevidt op til Vestas’ ambition for lønsomheden.

Vestas sigter efter en driftsmargin (ebit) på over 10 pct., mens MHI Vestas’ lød på 3 pct. i 2019/2020.

»Vi kunne godt bogføre mange flere ordrer, men så ville vi skulle levere dem uden at tjene penge. Vi har forpligtet os til løbende at forbedre lønsomheden,« siger Philippe Kavafyan.

»Når vi ser frem mod 2025, så er der ingen tvivl om, at vi vil være i en situation, hvor vi nok vil sigte efter at nå de marginer, du ser onshore.«

BRANCHENYT
Læs også