Erhverv

Elbilgigant tilbagekalder flere tusinde biler

Elbilproducenten Tesla melder om mulige fejl på knap 50.000 af selskabets biler.

Tesla forventer at kunne levere 500.000 biler til sine kunder i 2020. Arkioto: Reuters

Den amerikanske elbilproducent Tesla, som for nyligt har fremlagt et millionstort overskud i tredje kvartal, tilbagekalder 48.442 biler med potentielle fejl.

Det skriver det amerikanske medie CNBC.

Ifølge mediet omfatter tilbagekaldelsen over 29.000 Model S Og Model X-biler, som er produceret mellem september 2013 og august 2018 og mere end 19.000 Model S-biler, som er produceret mellem september 2013 og oktober 2018.

Tilbagekaldelsen sker, fordi der potentielt kan være fejl i bilers affjedringssystem både foran og bagpå.

Ifølge CNBC er de flere tusinde elbiler med potentielle fejl produceret på Teslas fabrik i Freemont i California og solgt til kunder på det kinesiske marked, og derfor har det kinesiske agentur beordret Tesla at udskifte de mulige del, der risikerer at indeholde fejl, uden omkostninger for de berørte bilejere.

Selskabets seneste regnskab for tredje kvartal viste et overskud på over 2 mia. kr. Det svarer til mere end en fordobling sammenliget med samme periode forrige år og er det femte kvartal i træk, hvor den amerikanske elbilgigant har leveret overskud.

Tesla har også haft en stor stigning i omsætningen i tredje kvartal. Den er steget med knap 40 procent.

Tesla fastholder desuden i selskabets forventning om at levere 500.000 biler til kunderne i 2020. I det forgangne kvartal leverede Tesla 139.000 biler, hvilket er selskabets hidtidige rekord.

BRANCHENYT
Læs også