Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Dansk cementkoncern tjener millioner på coronakrisen

Skagen Cementstøberi leverer millionstort overskud. Ifølge direktøren lider branchen - modsat mange andre - ikke under coronakrisen.

Corona rammer verden
Jens Jørgen Nielsen, direktør i Skagen Cementstøberi. Arkivfoto Foto: René Schütze

Et usædvanligt travlt forår med flere ordrer end tidligere og stor efterspørgsel på bl.a. nye indkørsler har for alvor sat skub i forretningen hos Skagen Cementstøberi, der leverer virksomhedens bedste driftsresultat nogensinde.

I stedet for eksotiske charterrejser og hurtige storbyferier har flere danskere i højere grad nemlig brugt coronakrisen på at anlægge nye indkørsler, og det kan mærkes hos den nordjyske cenmentkoncern, skriver Nordjyske.

»Vi er i en branche, som ikke lider under coronakrisen. Vi har måske endda haft en fordel af det, fordi nogle har vekslet et feriebudget med måske en ny indkørsel. Der har været en massiv efterspørgsel, og siden det tidlige forår har vi oplevet mangel på varer såsom fliser og sten til belægning,« siger Jens Jørgen Nielsen, der er direktør for Skagen Cementstøberi, til mediet og fortæller, at der især har været stor efterspørgsel på blød beton og blokke.

Ifølge virksomhedens seneste regnskab for 2019/2020 er bundlinjen da også væsentligt forbedret sammenlignet med samme regnskabsperiode året forinden.

I regnskabsåret 2019/2020 lykkedes det Skagen Cementstøberi at levere et overskud, som efter skat lyder på 45 mio. kr. mod 28 mio. kr. samme periode året forinden. Derved leverer virksomheden altså et overskud, der er forberedet med mere end 17 mio. kr.

Samtidig lyder resultatet af den primære drift på knap 39 mio. kr., hvilket er det højeste i virksomhedens historie.

Skagen Cementstøberi blev etableret i 1937 og drives i dag af Jens Jørgen Nielsen og hans søn Søren Nielsen, der er henholdsvis 2. og 3. generation i den nordjyske familievirksomhed.

Ifølge regnskabet forventer koncernen i kommende regnskab at kunne skabe resultater på niveau med resultaterne i regnskabet for 2019/2020.

Skagen Cementstøberi oplyser desuden i regnskabet, at der i det indeværende regnskabsår vil blive etableret et nyt betonværk i Støvring nær Aalborg.

BRANCHENYT
Læs også