Serier

Brexit-kaos truer: Dansk milliardeksport er tæt på at kæntre

Op mod 75 pct. af Danmarks fødevareeksport til Storbritannien kan forlise i et hårdt brexit. Deadline nærmer sig for de fastlåste forhandlinger, og fødevarevirksomhederne forbereder sig på det værste.

Brexit - britisk farvel til EU
Risikoen for et hårdt brexit vokser. De afsluttende forhandlinger er gået i gang i Bruxelles. Hvis de kuldsejler, vil Lurpak og andre danske fødevarer blive pålagt told i milliardklassen og et omfattende bureaukrati.

Et uvejr er ved at trække sammen om den danske milliardeksport over Nordsøen. Både de danske fødevarevirksomheder og fiskere har milliarder af kroner i klemme i brexit-forhandlingerne, som er tæt på at forlise.

Modelberegninger fra landbrugets interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, L&F, indikerer, at et hårdt brexit på langt sigt kan udradere op mod 75 pct. af fødevareindustriens eksport til Storbritannien.

Situationen er lige så slem for industrifiskerne, der henter 70 pct. af deres fangster i britiske farvande, som de risikerer at være afskåret fra per 1. januar 2021.

Brexit-forhandlingerne mellem EU og Storbritannien har for længst overskredet den officielle deadline, og er nu så dybt inde i tillægstiden, at alles øjne er rettet mod sekundviseren.

Storbritannien forlod EU i januar, men foreløbig er handlen og fiskeriet fortsat på uændrede vilkår i en overgangsperiode. Den udløber den 31. december, og hvis der ikke er indgået en aftale inden da, vil konsekvensen være, at Storbritannien rejser toldmure, som kan udradere en stor del af den danske eksport og sænke en del af fiskeflåden.

»Hvis der ikke bliver indgået en aftale, vil briterne i gennemsnit lægge 55 pct. told på mejerivarer og 33 pct. på grisekød fra EU. I gennemsnit vil tolden på fødevarer være 23 pct.,« fortæller cheføkonom Frank Øland, L&F.

Samlet set står de danske fødevarevirksomheder til en toldregning på 2,8 mia. kr., hvilket vil gøre de danske varer så dyre, at eksporten til Storbritannien falder op mod 75 pct. Det viser modelberegninger fra L&F.

»Det er dog vigtigt at understrege, at der er tale om modelberegninger, som indikerer, hvad konsekvenserne kan blive på langt sigt. Min forventning er fortsat, at EU og Storbritannien faktisk når frem til en aftale. Skulle det mod forventning ende i et hårdt brexit, vil det udløse et prischok for de britiske forbrugere, hvilket næste år vil øge presset for nye forhandlinger om en handelsaftale,« vurderer Frank Øland.

Storbritannien er stor nettoimportør af fødevarer, så højere toldsatser vil hurtigt føre til højere forbrugerpriser. Men høje toldsatser vil også gøre britiske landmænd mere konkurrencedygtige og motivere dem til at øge produktionen af mælk, kød og andre fødevarer.

»Det er korrekt, at britiske toldmure på langt sigt kan resultere i en større britisk produktion af fødevarer eller øget import fra andre verdensdele. Dog er der praktiske grænser for, hvor meget briterne kan øge landbrugsproduktionen,« siger Frank Øland.

Fødevareklyngens eksport til UK

Virksomhederne i fødevareklyngen eksporterer årligt varer for omkring 12 mia. kr. til Storbritannien.

Storbritannien er dermed det fjerdestørste eksportmarked for fødevareklyngen.

De store varegrupper er svinekød, mejerivarer, fisk og skaldyr samt sammensatte fødevarer.

Hvis Storbritannien forlader EU uden en handelsaftale, vil de danske varer i gennemsnit blive pålagt 23 pct. told svarende til 2,8 mia. kr.

For en række varegrupper er de planlagte toldsatser så høje, at de reelt vil blokere for eksporten.

Forhandlere fra EU og Storbritannien er i denne uge samlet til endnu en runde af møder i Bruxelles. Meldingen herfra er, at parterne stadig står stejlt over for hinanden.

En rundspørge hos 59 af L&F’s medlemsvirksomheder viser, at det nu kun er omkring 10 pct., der tror på, at en aftale mellem EU og Storbritannien bliver forhandlet på plads inden nytår. 50 pct. tror ikke på en aftale, mens 40 pct. svarer ved ikke.

Storbritannien er det største marked for Arla, og et hårdt brexit vil udløse en samlet toldregning på knap 1,1 mia. kr. til danske mejerivarer, viser beregningerne fra L&F.

»Forhandlingerne er nu på et kritisk stadie, og vi er nødt til at forholde os til, at der lige nu er en reel risiko for, at der ikke kommer en aftale,« siger koncerndirektør Peter Giørtz-Carlsen, Arla Fods.

Han understreger, at et »hårdt brexit med høje toldsatser og andre handelsbarrierer« vil påvirke mejeriindustrien markant.

Arla er det største mejeriselskab i Storbritannien, og forretningen består ikke alene af eksport over Nordsøen. Arla har også britiske andelshavere og en række mejerier i Storbritannien. Denne del af forretningen er på den rigtige side af en eventuel kommende toldmur og sikrer, at Arla stadig vil have en stærk britisk forretning efter den 1. januar.

»Men det er klart, at det vil have en effekt på Arla, hvis det ender i et hårdt brexit med et svagt pund, høje toldsatser og række handelshindringer, som gør eksporten vanskeligere og derfor dyrere,« siger Peter Giørtz-Carlsen.

De danske fiskere og store dele af fiskeindustrien følger også forhandlingerne i Bruxelles med tilbageholdt åndedræt. Samlet set henter danske fiskere 40 pct. af deres fangster og 30 pct. af deres omsætning i britiske farvande, og ingen rammes hårdere end industrifiskerne.

»Vores medlemmer henter 70 pct. af deres fangster i britiske farvande,« oplyser Esben Sverdrup-Jensen, som er direktør i industrifiskernes brancheorganisation, DPPO.

Britiske toppolitikere – anført af Boris Johnson – har igen og igen proklameret, at de vil have deres fisk og deres farvande tilbage. EU’s forhandlere har svaret, at hvis Storbritannien vil have uændret adgang til EU’s indre marked, så skal EU’s fiskere have uændret adgang til britiske farvande.

Esben Sverdrup-Jensen håber og tror stadig på en aftale, og understreger, hvor meget der står på spil.

»Britiske farvande udgør i dag en tredjedel af EU’s samlede fiskefarvande. Det vil være særdeles alvorligt, hvis vores fiskeflåde mister adgangen til de britiske farvande. Fiskerne kan søge mod farvande længere væk, men det vil øge omkostninger og forringe kvaliteten af fangsterne. Det vil også betyde, at en større del af fiskene ikke længere landes i danske havne,« påpeger Esben Sverdrup-Jensen.

Forsøget på at skabe fremdrift i forhandlingerne fortsætter de kommende dage i Bruxelles.

Læs også