Finanslovsaftalen for 2021 indeholder ”hårdt tiltrængt” hjælp til udsatte erhverv, siger DI-topchef Lars Sandahl Sørensen, der nu afventer en grøn skattereform. Samtidigt efterlyser han initiativer, der kan forhøje arbejdsudbuddet og mere langsigtede rammevilkår for virksomhederne.
Mens antallet af corona-smittede søndag satte rekord med 1745 tilfælde, præsenterede finansminister Nicolai Wammen (S) og regeringens støttepartier en finanslov for 2021 i ”coronaens tegn”.
»Finansloven for 2021 er en corona-finanslov, der handler om at få Danmark mest trygt og sikkert gennem en meget svær situation. Det gælder sundhedsmæssigt, og det gælder i forhold til vores arbejdspladser og virksomheder, vores velfærd, og at vi samtidig også formår at lave en grøn omstilling,« lød det fra finansminister Nicolai Wammen...