Erhverv

CVR-register nede: Risiko for læk af personfølsomme oplysninger

En menneskelig fejl er fredag skyld i, at Det Centrale Virksomhedsregister er lukket ned.

Foto; Arkiv Foto: Nima Stock

Erhvervsstyrelsen har lukket ned for søgninger i Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, der rummer alle danske virksomheders regnskaber.

Ifølge mediet Computerworld sker det på baggrund af en menneskelig fejl.

Styrelsen oplyser ganske kortfattet på hjemmesiden CVR.dk, at man arbejder på højtryk for at rette fejlen.

»På grund af en hændelse, der omfatter en risiko for utilsigtet offentliggørelse af personoplysninger, er CVR på Virk og styrelsens system-til-system løsning for virksomhedsdata, ikke tilgængelig,« lyder det.

Erhvervsstyrelsen har ikke villet fortælle nærmere om, hvad fejlen består i eller hvor mange personoplysninger, der er tale om.

Dog afviser styrelsen over for Computerworld at være blevet hacket.

Læs også
Top job