Erhverv

Joe & The Juice får pengeindsprøjtning: Nassef Sawiris bliver ny medejer

Den kendte juicekæde får 300 mio. kr. i frisk kapital. Mange af pengene kommer fra en ny investor i form af Egyptens rigeste person.

Artiklens øverste billede
Joe & The Juice driver over 300 butikker i 16 lande. Her ses en butik i Aarhus. Foto: Joe & The Juice

Den kendte danske juicekæde Joe & The Juice har netop modtaget 300 mio. kr. i frisk kapital og får samtidig nyt blod ind i ejerkredsen.

100 mio. kr. kommer fra eksisterende aktionærer, mens de resterende 200 mio. kr. kommer fra nye investorer. Det fremgår af dokumenter indsendt til det amerikanske finanstilsyn SEC.

Joe & The Juice er i forbindelse med den nye kapital blevet værdisat til 1,5 mia. kr. grundet »ugunstige omstændigheder og i lyset af virksomhedens finansielle situation«, som der står i SEC-dokumenterne.

Joe & The Juice bekræfter kapitaltilførslen og forklarer, at pengene skal bruges på ekspansion af butiksnettet og investering i digitale salgskanaler, som coronakrisen har forstærket juicekædens fokus på.

»Covid-19 har været, og er fortsat, en udfordrende periode for Joe & The Juice og branchen. Kapitaltilførslen sikrer et beredskab, der kan modstå en længere periode med usikkerhed, samtidigt med at vi kan navigere samt vækste virksomheden i et disruptive detailmarked,« skriver Thomas Nørøxe, personalechef i Joe & The Juice, i en kommentar om kapitaludvidelsen.

Han uddyber, at den nye kapital sikrer, at de rigtige beslutninger træffes i en historisk tid for juicekæden.

Nassef Sawiris har købt sig ind i Joe & The Juice. Han er Egyptens rigeste person og kendt som formand for fodboldkubben Aston Villa. Foto: AP/Nati Harnik

Af cvr-registeret fremgår det, at det er ikke er hvem som helst, der netop har investeret i Joe & The Juice.

Selskabet NNS Holding (Cyprus) Limited er netop indtrådt som ny medejer af Joe & The Juice og har nu mellem 10 og 14,99 pct. af aktierne.

Bag NNS Holding (Cyprus) Limited står Nassef Sawiris, der er Egyptens mest velhavende og nummer 403 på listen over verdens rigeste personer hos Bloomberg.

Nassef Sawiris’ formue er af Bloomberg anslået til at være på over 40 mia. kr. Hans mest kendte investeringer er en 6 pct. ejerandel af Adidas og 55 pct. ejerskab af den engelske fodboldklub Aston Villa, hvor han også er bestyrelsesformand.

For nylig købte Sawiris sig også ind i Madison Square Sports, der står bag NBA-holdet New York Knicks og NHL-holdet New York Rangers.

»Nassef Sawiris har stor tiltro til Joe & The Juices vækstmuligheder og engagerer sig personligt i investeringen som en aktiv ejer. Vi er meget glade for at få tilgang af hans erfaring indenfor detail og real estate,« skriver Thomas Nørøxe, der forklarer, at kæden nu vil positionere sig stærkere end før coronakrisen.

Kaspar Basse stiftede Joe & The Juice i 2002. Han er nu bestyrelsesformand for juicekæden. Foto: Joe & The Juice

Samtidig har de to kapitalfonde General Atlantic fra USA og Valedo Partners fra Sverige begge fået nedbragt deres andele og har den samme relative ejerfordeling som tidligere.

Joe & The Juices moderselskab har endnu ikke offentliggjort regnskab for 2020. I 2019 havde selskabet en omsætning på 1,1 mia. kr., et drifsresultat på 93,5 mio. kr. og et underskud efter skat på 333 mio. kr.

Joe & The Juice har mere end 300 butikker i 16 lande og beskæftiger op mod 2.000 ansatte.

Juicekæden blev stiftet i 2002 af Kaspar Basse. Han har to gange solgt ud af sine Joe & The Juice-aktier.

Det har ført til, at egenkapitalen i i hans to holdingselskaber sammenlagt var på over 900 mio. kr. efter 2019.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.