Serier

Litteraturen er ikke længere kun en papirbog

De seneste år har lydbogen været i vækst, og under coronanedlukningen i foråret 2020 steg bibliotekernes udlån af lydbøger med 58 pct. Ifølge en ekspert skyldes væksten især, at lydbogen giver mulighed for at læse på nye tidspunkter. Samtidig kan lyden »forstærke« læseoplevelsen.

Corona rammer verden
Janne Lykkebo hører oftest lydbøger på sine gåture i naturen eller hjemme i lænestolen, mens hun strikker. »For mig betyder det ro i sindet og tryghed. Der er nogle oplæsere, hvor det næsten kan føles, ligesom hvis det er ens far eller mor, der læser historien – man føler sig i godt selskab,« siger hun. Foto: Brian Karmark Da Janne Lykkebo blev syg af stress, begyndte hun at lytte til bøger, mens hun strikkede. Det gjorde hende godt, fortæller hun, og siden har hun holdt fast i vanen.

»Det er sådan en hyggestund. Nu er det også forbundet med velbefindende,« siger hun.

Foto: Brian Karmark.

Når Janne Lykkebo læser, kan hun lukke resten af verden ude. Det er som at være på ferie, fortæller hun. Hun kan lade sig opsluge af fortællingen og blive ført steder hen, hvor hun aldrig har været. Eller hvor hun føler sig hjemme.

Janne Lykkebo er 55 år og har altid læst meget. Men de senere år er de fysiske papirbøger oftere og oftere blevet skiftet ud med lydbøger...

BRANCHENYT
Læs også