Erhverv

I Finland lader Danske Bank og Nordea privatkunder slippe for negative renter: »Konkurrencen i Danmark er for træg«

Mens de danske kunder betaler for indlån, lader både Danske Bank og Nordea deres privatkunder slippe for negative renter i Finland, hvor en stor konkurrent insisterer på at friholde privatkunderne. Det tyder på, at konkurrencen er for træg i Danmark, mener en ekspert og Forbrugerrådet.

Det kunne tyde på en træg konkurrence blandt de danske banker, at danske privatkunder, men ikke finske skal betale negative renter af deres indlån. Det vurderer Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet. Foto: Thomas Priskorn Arkivfoto: Thomas Priskorn

Mens både Nordea og Danske Bank lader danske privatkunder betale en del af regningen for de negative renter, friholder de deres finske privatkunder.

Ræsonnementet for at tage negative renter fra de danske kunder er ellers, at Nationalbankens negative renter direkte og indirekte påfører bankerne omkostninger. Det samme gælder i Finland, som er euroland og dermed underlagt Den Europæiske Centralbanks negative renter.

En af forklaringerne ligger formentlig i de to bankers største finske konkurrent, Finlands største bank, OP Financial Group. Den er ejet af kunderne og altså ikke af aktionærer, der kræver et løbende afkast. Og OP opkræver ikke negative renter af privatkunder.

»OP har ingen planer om at indføre negative indlånsrenter over for privatkunder. Negative renter kan man tage af indlån for erhvervskunder og institutioner,« lyder kommentaren fra Masa Peura, som er ansvarlig for ”everyday banking” i OP, altså hverdagsbank.

Forskellen mellem Finland og Danmark indikerer, at konkurrencen ikke er så skarp i Danmark, siger bankeksperten Lars Krull.

»At bankerne har negative renter i Danmark, men ikke i Finland indikerer jo, at konkurrencen i Finland betinger det. Når den førende bank, OP, ikke opererer med negative renter, så er de andre også nødt til at lave være. I Danmark er konkurrencebilledet åbenbart noget mere trægt, for der er jo danske banker, som ikke har indført negative renter endnu,« siger Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.

Det samme mener cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen.

»En virksomhed tager de priser, den kan komme af sted med. Det får mig til at tænke, at det nok har noget med konkurrencen at gøre - at det åbenbart er nemmere i Danmark at køre omkostningerne over på forbrugerne,« siger Morten Bruun Pedersen.

Forbrugerrådets direktør, Mads Reinholdt, har i forbindelse med diskussionen om de negative renter bedt både Konkurrencestyrelsen og Finanstilsynet om at sikre, at konkurrencen er, som den skal være i Danmark.

I bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, peger cheføkonom Niels Arne Dam på, at Nationalbanken var den første centralbank til at indføre negative renter, så de danske banker er foran. Og man begynder at se negative renter over for privatkunder i landene omkring Damark, så måske går de danske banker ikke enegang ret meget længere.

»Vi kan ikke genkende billedet af ineffektiv konkurrence i den danske banksektor.,« siger Niels Arne Dam.

Han peger på, at det vil være svært for enkelte banker at have nulrente eller positiv rente på indlån, fordi kunderne ville vælte ind med deres indeståender.

»Det er netop udtryk for konkurrence, at bankerne indretter sig efter markedsvilkårene og ikke mindst kundernes mobilitet. Når grænsen for negative renter rykkes, vil kunderne flytte deres indlån over i andre banker, som så vil opleve stigende indlån til negativ rente. Derfor er de også nødt til at rykke grænsen,« siger Niels Arne Dam.

Negative renter
  • Centralbankerne har igennem flere år sænket deres renter i et forsøg på at gøre det mindre og mindre attraktivt at lade pengene stå i banken.
  • De vil hellere have pengene ud at arbejde i samfundet og skabe vækst.
  • Samme overvejelser har den danske Nationalbank haft. Derudover har Nationalbanken kæmpet med det positive problem, at Danmark bliver betragtet som et særligt attraktivt sted at placere sine penge, fordi der er styr på økonomien, og der er politisk stabilitet.
  • Men hvis det bliver for eftertragtet at placere penge i Danmark, stiger den danske krone i værdi i forhold til euroen. Og netop den faste kurs over for euroen er et helt centralt mål i Nationalbanken.
  • Derfor har Nationalbanken været relativt tidligere ude med at bruge negative renter over for bankerne for at presse de negative renter igennem ud i det finansielle system og ud til virksomheder, investorer og private

  • Bankanalytiker Nicholas Rohde fra BankResearch er enig med Finans Danmark - både i at der er reel konkurrence, og i at det vil være svært for få banker at holde fast i positive renter.

    »De få større banker, der har indlånsunderskud, ville formentlig gerne operere med positive indlånsrenter, hvis de kunne anvende kundernes indlån til udlån til andre kunder, men i øjeblikket er efterspørgslen efter udlån begrænset, og en højere indlånsrente vil indebære, at bankerne ville risikere at blive væltet af indlån,« siger Nicholas Rohde.

    Lars Krull er dog ikke helt tryg ved situationen i markedet. Han er modstander af, at regeringen ligefrem går ind i regulerer de negative renter.

    »Vi kan ikke være sure over en pris, hvis den er udsat for konkurrence. Men ministeren (erhvervsminister Simon Kollerup, red.) skal sørge for, at der ikke er samordnet praksis, for det må der heller ikke være. Konkurrencen skal fungere, og det er jeg ikke overbevist om, at den gør,« siger Lars Krull.

    Danske Bank forklarer forskellen mellem danske og finske kunder således:

    »Vi holder selvfølgelig nøje øje med situationen på alle vores markedsområder og vurderer løbende, om vi har de rigtige priser. Her spiller en række faktorer ind, såsom markedsforhold og konkurrencesituation, som ikke er ens i Finland og Danmark,« siger Stefan Singh Kailay, pressechef i Danske Bank.

    I Nordea lyder meldingen fra presseafdelingen, at »markedspraksis for forskellige bankprodukter er forskellig fra land til land og kan ikke sammenlignes direkte.«

    BRANCHENYT
    Læs også