Erhverv

Gentagne underskud og et ulovligt direktørlån har sendt skomærket The Last Conspiracy i konkurs

I selskabets storhedstid havde det over 100 forhandlere i Skandinavien, Tyskland, Italien, Holland, Frankrig og Spanien.

Artiklens øverste billede
The Last Conspiracy havde i 2019 et underskud på 8,4 mio. kr. Selskabet blev stiftet i 2010, og det er aldrig lykkes det at tjene penge. Arkivfoto

Selskabet bag det danske skobrand The Last Conspiracy, der har samarbejdet med flere store aktører i modebranchen og vundet prisen som årets skodesigner, er taget under konkurs.

I flere år har selskabet kæmpet for at få økonomien til at hænge sammen og skåret omkostningerne fra for at komme på rette spor. Men ifølge direktør Anders Larsen er det ikke lykkedes, selvom selskabet har opsagt stort set alle medarbejdere og er flyttet ud af brandets kontorbygninger i København.

»Det har været for hårdt. Vi har gjort alt, hvad vi kunne, men nu går den ikke længere. Der har været for mange omkostninger og for mange uheldige episoder, som har gjort, at vi desværre ikke er lykkes med at skabe overskud,« siger han.

The Last Conspiracy blev grundlagt i 2010 af Roald Nore og Lars Gundorph, der i flere år stod i spidsen for Danmarks største forsikrings- og pensionsmæglervirksomhed, Willis Towers Watson.

Anders Larsen blev indsat som direktør i selskabet, efter et ulovligt direktørlån i 2018 kostede den tidligere direktør stillingen.

The Last Conspiracy har i flere år levet en turbulent tilværelse og satte for to år siden gang i et store oprydningsarbejde efter gentagne millionunderskud, manglende egenkapital og det ulovlige direktørlån, der ifølge selskabet har resultereret i tilgodehavende hos den tidligere direktør på 2,6 mio. kr.

Oprydningsarbejdet har dog aldrig båret frugt, og Anders Larsen har ikke de store forventninger til, at brandet igen vender tilbage på markedet.

Selskabet har i flere år samarbejdet med den danske skokæmpe Ecco, der for nyligt nævnte samarbejdet i sin årsrapport. Sammen har de lanceret flere designsamarbejder, som blev taget godt i mod af forbrugerne.

»Samarbejdet med Ecco var ifølge kontrakterne planlagt til at ophøre i 2021. Vi har været glade for samarbejdet, og det har givet godt begge veje,« siger Anders Larsen.

I det seneste offentliggjorte regnskab fra 2019 tabte selskabet bag The Last Conspiracy 8,4 mio. kr. efter skat.

Egenkapitalen lød på -19,5 mio. kr. og har været negativ siden etableringen, til trods for at både ejere og investorer af flere omgange har tilført kapital til selskabet.

Selskabet havde inden konkursen omkring 35-40 forhandlere.

For år tilbage var antallet af forhandlere over 100 i i Skandinavien, Tyskland, Italien, Holland, Frankrig og Spanien.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.