Danske pengetanke vender søgsmål-spekulanter ryggen

Der hersker en stor modvilje mod de hastigt voksende "litigation funders", der forsøger at tjene penge på andres søgsmål. Modstanden findes både blandt store investorer, virksomheder og eksperter. Men markedet vokser - også i Danmark.

Illustration: Julie Barsøe

Sten for sten rejser der sig en mur af kritik af de hastigt voksende såkaldt litigation funders, som investerer i andres retsopgør med håb om økonomisk milliongevinst.

De står bag store krav mod bl.a. Danske Banks ledelse og mod OW Bunker, de stod bag krav mod Vestas og Pandora, og mere er på vej, siger bl.a. EU.

Litigation funding betyder direkte oversat retssagsfinansiering.

»Jeg synes, det er en uheldig udvikling i retning af amerikanske tilstande, at en aktør, der ikke selv har noget at miste, tilbyder at føre en sag, uden at vedkommende har grund til dybere at overveje, om det juridisk giver mening at føre den,« siger Tomas Krüger Andersen, underdirektør i Danmarks største pengetank og institutionelle investor, ATP.

ATP vil ikke investere i litigation funders som en aktivklasse på linje med aktier eller obligationer. Det vil PFA og Akademikerpension heller ikke.

»Vi kunne ikke finde på at gå ind i litigation funding som aktivklasse. Det er for eksotisk at gå ind i en industri, som skyder kapital ind i sager, som de ikke har part i, og hvor der måske ovenikøbet kan være tale om søgsmål, hvor der er ikke ser ud til at være en reel sag,« siger Anders Schelde, investeringsdirektør i Akademikerpension.

Dog er Akademikerpension gået med i sager, hvor litigation fundere deltager.

TIlhængerne af litigation funding peger på, at de i mange konkursboer kan hjælpe kreditorerne i boet med at få så mange penge ind til boet som muligt.

Konkursboer har i sagens natur sjældent mange penge at gøre godt med, og hvis kuratoren mener, der faktisk er juridisk grundlag for at hente penge hjem ved at sagsøge f.eks. den tidligere ledelse eller en tidligere ejer, kan litigation fundere være en oplagt løsning.

Litigation funding
Litigation funding, eller procesfinansiering på dansk, har været kendt i USA i årtier.
  • Litigation fundere lever af at finansiere andres søgsmål.
  • En litigation funder laver en aftale med en part, der mener at have et erstatningskrav mod et selskab eller et selskabs ledelse.
  • I nogle tilfælde kan det gøre det muligt for personer eller virksomheder, der ikke selv har råd til at rejse en sag, at søge at få retfærdighed.
  • For andre, f.eks. mindre danske pensionsselskaber, kan det give mening at lade en litigation funder i praksis overtage en sag på vegne af en gruppe investorer, hvis der er tale om et udenlandske krav eller en sag, der kan trække ud i årevis.
  • Mange konkursboer har brugt litigation funders, fordi boerne typisk er lænset for penge. Hvis de har en formodning om, at nogen har snydt kreditorerne i konkursboet for værdier, kan det give mening at lade en litigation funder komme til fadet og finansiere et søgsmål og få en luns af en evt. gevinst.
  • Kritikere mener, at litigation funders ind imellem desuden sagsøger selskaber i tilfælde, hvor der ikke ser ud til at være en reel sag. Men rimelig eller ej vil det sagsøgte selskab være nødt til at hyre advokater og forsvare sig i en sag, der typisk løber i årevis. Derfor vælger nogle at indgå forlig og betale penge til litigation funderen for at slippe for sagen, selvom de mener, kravet er helt urimeligt. På engelsk hedder det legal harassment eller juridisk chikane.

Hvis selskabet vinder sagen, skal de have en del af erstatningssummen. Hvis de taber sagen, betaler fundingselskabet sagsomkostningerne.

Kritikere beskylder fondene for ind imellem at rejse åbenlyst håbløse erstatningskrav, hvor formålet er at presse modparten til at indgå forlig, fordi det er nemmere end at skulle bruge tid og penge på et langstrakt retsopgør.

Netop frygten for en slags juridisk chikane for at presse et forlig igennem skal man tage alvorligt, siger Lars Bo Langsted, professor emeritus ved Aalborg Universitet.

Han har i Danmark set eksempler på, at litigation funders går efter enkeltpersoner i ledelsen. Det er tilfældet i søgsmålet mod Danske Banks ledelse, ledelsen i Vestas ledelse og OW Bunker-ledelsen.

»Litigation funding er udelukkende en investering fra funders side, og sagsøgte – f.eks. ledelsesmedlemmer – besidder langt fra altid de økonomiske eller psykiske muskler, der skal til for at stå en retssag igennem,« siger Lars Bo Langsted.

I Deminor, der bl.a. står bag sagerne i Vestas, Danske Bank og OW Bunker, afviser man, at man rejser sager for at presse et forlig igennem.

»At tro at litigation funders finansierer spekulative søgsmål for at få et hurtigt forlig, er noget vrøvl. Når man accepterer at finansiere en sag, har man en kontraktlig forpligtelse over for sin klient til at gå hele vejen med en sag. Som funder går man naturligvis ud fra, at sagen går hele vejen,« siger Edouard Fremault, partner i Deminor.

Han er under alle omstændigheder sikker på, at der kommer flere sager med litigation funders i ryggen i Danmark.

»Lige som vi har set i andre europæiske retsområder, har vi fået henvendelser fra danske virksomheder, som leder efter finansiering, så vi er i gang med at vurdere forskellige muligheder med henblik på søgsmål eller forlig,« siger Edouard Fremault

Læs også