Erhverv

Messi skifter til PSG: »Lionel Messi sætter PSG op på en piedestal«

Med Lionel Messi på holdet er der kun en ting, der gælder for PSG: Champions League. Det vurderer fodboldkommentator Luna Christofi.

Artiklens øverste billede
PSG-fans i vild jubel, mens de ventede på Lionel Messis ankomst til Paris. Ifølge Luna Christofi gør argentineren den franske klub til favoritter i Champions League. Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix

Først ankom Jorge Messi til lufthavnen i Barcelona.

Den 63-årige argentiner bekræftede rygterne, som var taget til over weekenden: Sønnike Lionel Messi ville ankomme lidt senere for at rejse til Paris, hvor verdensstjernen tirsdag blev præsenteret som Paris Saint-Germain-spiller. Han får en toårig kontrakt med option på yderligere et år, oplyste klubben sent tirsdag aften.

Luna Christofi har om nogen fulgt den tidligere Barcelona-spiller tæt. Hun har ikke kunnet tage øjnene fra Lionel Messi, siden angriberen som ung brød igennem i Catalonien og senere udviklede sig til en af verdens bedste fodboldspillere nogensinde. TV3’s fodboldreporter er bosat i Spanien, og hun kommer til at savne »Leo« i den nationale liga, La Liga.

»Jeg har været i fodboldverdenen siden 1988, og af alle de fodboldspillere, jeg har set spille live, er han et unikum. Fuldstændig. Han er så magisk og har en dimension ekstra. Han sætter PSG op på en piedestal,« forklarer Luna Christofi.

Uden den 34-årige Messi var PSG blandt favoritterne til Champions League-titlen, men med det argentinske unikum topper de Luna Christofis liste.

Lionel Messi angiveligt i lufthavnen på vej fra Barcelona til Paris for at underskrive kontrakten med PSG. Foto: Albert Gea / Ritzau Scanpix

Jeg kan ikke forestille mig, at det vil skade Messis image. Når man er så afsindigt og altoverskyggende god, som han er, bliver meget tilgivet undervejs.

Luna Christofi, TV3 Sport

Magi til Paris

Siden Paris Saint-Germain i 2011 blev købt af Qatar Sports Investments, har den franske klub hentet den ene verdensklassespiller efter den anden i håbet om at vinde verdens bedste klubturnering. Nu har PSG hentet det største navn af alle. Lionel Messi »kan noget, ingen andre kan« med en bold, og hans blotte tilstedeværelse medfører abnorme forventninger.

»Der er kun én ting, der gælder nu: Champions League. Den skal de også vinde, for ellers er det en katastrofe,« fortæller Luna Christofi og hentyder til holdkortet, som rummer stjernespillere som Neymar, Kylian Mbappé og Sergio Ramos.

Førstnævnte skifede i sin tid fra FC Barcelona til PSG, og brasilianerens kritikere mente, at det var for at slippe ud af Lionel Messis skygge. Nu skal han atter dele omklædningsrum med argentineren, men ifølge Luna Christofi bliver det ikke noget problem.

»Jeg tror, at Neymar er glad for Messis ankomst. Champions League-trofæet skal i hus, for det har været lige ved og næsten i noget tid, og nu må det ske. Man kan næsten ikke forestille sig nogen større offensiv treenighed lige nu end den i PSG. Det ser lovende ud, og Lionel Messi alene giver jo modstanderens træner grå hår,« siger hun om udsigten til Kylian Mbappé, Neymar og Lionel Messi i samme angreb.

»Både Mbappé og Neymar er verdensklassespillere. De er enestående, men Messi overgår alle andre som spiller og fodboldperson. Også uden for banen. Det magiske ved Messi er intakt, selv om han er i sin karrieres absolutte efterår.«

Rige klubber som PSG, der er ejet af Qatar Sports Investments, har været kritiseret for at være hvidvaskningsværktøjer for ejerne, der håber at kanalisere fodboldens popularitet over på nationens blakkede ry. De vil gerne forbindes med andet end krig, undertrykkelse af befolkningen og migrantarbejdere med dårlige forhold.

Neymar (th.) forlod FC Barcelona i 2017 efter 186 kampe og 105 mål. Nu genforenes brasilianeren med Lionel Messi (tv.) i PSG. Foto: Manu Fernandez/Ritzau Scanpix

Øget opmærksomhed

Paris Saint-Germain har tidligere været i søgelyset for at have forbrudt sig mod reglerne om finansielt fairplay (FFP), og Luna Christofi kan ikke gennemskue, hvordan Lionel Messis kontrakt rent økonomisk kan lade sig gøre. Der er dog ingen tvivl om, at argentineren vil øge opmærksomheden på Paris. Og selv om ejerne får kritik, vurderer Luna Christofi, at Lionel Messis skifte til den Qatar-ejede fodboldklub næppe vil få konsekvenser for hans eftermæle.

»PSG er jo lidt en rigmandsklub, som er ejet af nogle rigmænd fra en anden del af verden, og jeg ved ikke, om Messi kan ændre på det image. Han kommer til at skabe endnu mere fokus omkring dem, men jeg kan ikke forestille mig, at det vil skade Messis image. Når man er så afsindigt og altoverskyggende god, som han er, bliver meget tilgivet undervejs.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.