Erhverv

Journalisternes fremtid: Om 50 år er de løsarbejdere på globale medie-platforme

For 50 år siden forudså tre unge fremtidens avis, og på nogle punkter ramte de tæt på dagens virkelighed. Men nyhedsformidlingen er stadig i voldsom forandring, og vi har bedt professor Anker Brink Lund komme med et aktuelt bud på fremtidens avis.

Retssagen mod Peter Madsen indledes i Københavns Byret i 2018. Sagen blev dækket af et meget stort opbud af danske og udenlandske journalister og fotografer. Medieforsker Anker Brink Lund mener, at hovedparten af de hjemlige journalister om 50 år formentlig er henvist til at sælge deres tjenester som løsarbejdere til globale platforme udstyret med små, underbemandede lokalredaktioner. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Den 19. september 1971 udskrev Jyllands-Posten i anledning af bladets 100-års jubilæum en konkurrence om, hvem der kunne komme med bedste bud på fremtidens avis.

Konkurrencen var målrettet de 14-18-årige læsere, og en jury bestående af afdelingsleder på Danmarks Journalisthøjskole, Thorkild Behrens, og fra Jyllands-Posten ledende redaktionschef, Asger Nørgaard Larsen, kulturredaktør Hans Andersen og journalistelev Ruth Olsen kårede blandt de mange indsendte bidrag de tre vindere, der modtog en præmie på henholdsvis 300, 150 og 50 kroner...

Læs også