Erhverv

Olav de Linde tror på sine egne skæve ideer, selvom det er "kapitalfonde, der mere og mere styrer markedet"

SVÆRVÆGTERNE: Styring og optimering via regneark har forandret ejendomsmarkedet, lyder det fra Olav de Linde, der i over 50 år har arbejdet med bygninger. Omvendt giver det plads til, at familieejede virksomheder som hans i højere grad kan arbejde med kvalitet. Hans firma med nu 8 mia. kr. i ejendomme blev etableret ved et tilfælde.

"Vi har det som en fisk i vandet. Vi kan gøre det, vi vil, og så kan de andre gøre det, de vil," siger Olav de Linde. Foto: Morten Lau-Nielsen

AARHUS – Som han sidder der og nyder en velbrygget kop kaffe i de rå omgivelser på kaffebaren Stillers, tæt ved Latinerkvarteret i Aarhus, ligner han langt fra det karikerede billede af en ejendomsmilliardær. Her er intet schweizerur i krydderstørrelse, ingen håndlavede sko, skræddersyet habit eller et potent muskelbundt af en benzinsluger på fire hjul holdende på gaden udenfor.

I stedet er det en diskret, venligt udseende og solbrændt mand i lysegrøn Tommy Hilfiger-skjorte med korte ærmer, der tager i mod. Ansigtet og den efterhånden beskedne hårpragt afslører, at han ikke er 40 år længere. Men når han taler, er det faktisk svært at høre det...

Læs også