Serier

Estland: Baltikums stabile økonomi i Ruslands skygge

Coronakrisen blev aldrig til mere end en sten i skoen for den estiske økonomi, men mens den økonomiske situation i landet giver grobund for optimisme, lurer det russiske spøgelse som altid i horisonten. Den stærke tilknytning til Vesten og Estlands særdeles sunde økonomi gør dog fortsat landet til et oplagt fokusområde for danske virksomheder.

Corona rammer verden
Det gamle centrum af Talinn, Estlands hovedstad. Foto: Gorm Olesen

Estland har siden Sovjetunionens kollaps, sammen med sine baltiske brødrelande Letland og Litauen, haft en stærk orientering mod Vesten og ikke mindst Danmark. Danmark var det første land i 1991 til at genoptage diplomatiske forbindelser til Estland, efter at landet var gået over til markedsøkonomi. Dette kunne også mærkes på den danske vareeksport som bragede afsted med ca. 20 pct. vækst om året, indtil den finansielle krise ramte i 2008. Siden har andre lande taget over, og dansk eksport til landet har siden stabiliseret sig på ca. 1,8 mia. kr. om året.

Fortællingen om Estland er ellers en succeshistorie, hvor det lille land i Baltikum siden tiden som sovjetrepublik har lagt grundstenene til en sund og åben økonomi med solid vækst, fornuftig beskæftigelse og pæne offentlige gældsniveauer...

Læs også