Erhverv
BREAKING

Nu kan din Børge Mogensen-stol spores tilbage til koen på marken

Takket være en ny teknologi kan lædermøbler fremover spores helt tilbage til den enkelte ko, der har lagt hud til. Men bliver det et redskab, som forbrugeren kan navigere efter? Hos Forbrugerrådet Tænk er man skeptisk.

Fredericia Furniture er kendt for sine designklassikere og har altid haft fokus på anvendelsen af gode råmaterialer med lang levetid. Nu har virksomheden fået et nyt redskab til at kunne dokumentere en ansvarlig brug af materialer. Foto: PR I møbelindustrien er der allerede fokus på sporbarhed i forhold til skovhugst, og her kan man som forbruger gå efter FSC-certifikatet. Men takket være Spoors teknologi kan forbrugerne nu også få sikkerhed for, at Fredericia Furnitures lædermøbler er ansvarligt produceret. Foto: PR 20 dage efter fødslen får kalvene et unikt nummer udover det lovpligtige CHR-nummer. Nummeret bliver laserprintet ind i huderne, som møblerne hos Fredericia Furniture betrækkes med, og dermed kan man følge skindets vej fra kalv på marken til sofa. Foto: PR

Hvis du fremover vil investere i en dansk designklassiker fra Børge Mogensen eller Wegner, vil din lædersofa eller læderlænestol kunne spores helt tilbage til dengang, den stadig havde fire ben, store brune øjne og tyggede drøv ude på marken. Møbelproducenten Fredericia Furniture har nemlig lige indgået et nyt samarbejde med Spoor, som er en del af garveriet Scan-Hide på Fyn.

Det er et stort fremskridt, for tidligere var produktionskæderne inden for læder lukkede og mindre gennemskuelige, forklarer Birgitte Holgaard Langer, som er Business Development Director hos Spoor.

»Fremover vil den lange og komplicerede mellemvej fra kalv til den færdigsyede sofa kunne spores helt ned på individniveau,« siger hun.

Spoor gik i luften for et lille år siden og er foreløbig de eneste på markedet, der tilbyder fuld sporbarhed i alle led helt tilbage til koens fødsel. Ambitionen er at bygge bro mellem landbruget og de brands, der får materialer fra landbruget, ved at skabe transparens i produktionskæden.

»Vi tror på, at sporbarhed kommer til at spille en helt central rolle for de bevidste brands bæredygtighedsstrategier fremover,« siger Birgitte Holgaard Langer.

Den unge virksomhed har da også allerede sikret flere store samarbejder. Foruden Fredericia Furniture har Spoor lavet aftaler med skomærkerne Roccamore og Pyk Copenhagen samt August Sandgren, der producerer luksuriøse æsker i læder, og den populære burgerkæde Gasoline Grill. Her kan de sultne gæster fremover tage plads i cognacfarvede sæder fremstillet af læder fra danske køer.

Dyrevelfærd og -etik fylder stadig mere og mere hos de bevidste brands såvel som hos forbrugerne. Dyrene skal have haft et godt liv.

Birgitte Holgaard Langer, Business Development Director hos Spoor

»Efterspørgslen har hele tiden været der, for dyrevelfærd og -etik fylder stadig mere og mere hos de bevidste brands såvel som hos forbrugerne. Dyrene skal have haft et godt liv, og nu har vi teknologien til at kunne dokumentere samtlige skridt i dyrenes liv fra fødsel til færdigt skind,« siger Birgitte Holgaard Langer.

Sporbarhed vil sprede sig

Hvordan fungerer det så? EU-regler dikterer, at landbrugsdyr som kvæg, svin, får og geder opdrættet inden for EU’s grænser skal være registreret i Det Centrale Husdyrregister, også kendt som CHR-registret. Det minder på mange måder om CPR-registret for mennesker, som bruges til at identificere hver enkelt person, men CHR-registret er også sat i verden for hurtigt at kunne opspore og stoppe smittekæder ved udbrud af sygdomme som mund- og klovsyge, svinepest og fugleinfluenza.

20 dage efter fødslen får kalven derudover et helt andet, unikt nummer, som kobles sammen med det lovpligtige nummer, og det er dét nummer, som Spoor kan følge i alle led frem til det færdige produkt, forklarer Birgitte Holgaard Langer fra Spoor.

»Nummeret bliver laserprintet synligt på skindet, og til det hører et datasæt, som er producentens garanti for, at skindet lever op til brandets kvalitetskrav og standarden for dyrevelfærd,« siger Birgitte Holgaard Langer.

Selvom Spoor er de eneste i læderindustrien, som tilbyder sporbart læder, er sporbare forsyningskæder ikke noget nyt i sig selv, og inden for fødevarebranchen har det længe været et krav, at produkterne skal kunne deklareres. Også inden for produktion af dun og fjer til dyner og puder samt produktion af uld til garn er sporbarhed en garanti for at kunne sikre dyrevelfærden.

Derfor kommer det heller ikke bag på trendforsker Henrik Vejlgaard, der er lektor ved Copenhagen Business Academy og har skrevet en række bøger om forbrugeradfærd og trends, at sporbarheden nu har bredt sig til læderindustrien.

»I en stadig mere globaliseret verden kan sporbare forsyningskæder være en kompleks og måske endda uoverskuelig og umulig opgave, fordi der er så mange led i kæden, som ikke altid er transparente, og der meget sjældent kun er ét ophavsland. Se bare tøjproduktionen, hvor bomulden er dyrket i Indien, men indfarvet i Bangladesh og tøjet syet i Tyrkiet,« siger han og fortsætter:

»Men sporbarhed og transparens er kommet for at blive, og vi kommer til at se det sprede sig til andre kategorier inden for detail og fashion i takt med, at teknologien udvikler sig til det,« fastslår Henrik Vejlgaard.

Det er forhandlerens ansvar

Det giver sig selv, at sporbare produktionskæder er vigtige for fødevaresikkerheden, men når tendensen spreder sig til andre brancher, herunder læder, handler det i høj grad om image, storytelling og en stigende efterspørgsel fra forbrugerne, mener trendforsker Henrik Vejlgaard.

»Der ligger en god historie i at kunne oplyse præcist, hvor et produkt kommer fra, og samtidig er det ofte også en garant for, at det er kvalitet,« siger han og påpeger, at der for 20 år siden ikke var nogen, der talte om dyrevelfærd.

Fortællingen om råvarernes oprindelse har længe været en del af oplevelsen ved at gå ud at spise på de finere restauranter, men nu kan man også få en historie med hjem fra køledisken.

Henrik Vejlgaard, trendforsker og lektor ved Copenhagen Business Academy

»Men i dag har vi et dyrevelfærdsmærke, og på pakken med hakket oksekød kan vi læse, hvilken gård dyret kommer fra. Fortællingen om råvarernes oprindelse har længe været en del af oplevelsen ved at gå ud at spise på de finere restauranter, men nu kan man også få en historie med hjem fra køledisken,« siger han og tilføjer, at der samtidig er stadig flere forbrugere, som orienterer sig og handler efter særlige kriterier som dyrevelfærd og bæredygtighed.

Hvis disse forbrugere går ind i Fredericia Furnitures showroom eller på deres webshop, vil de fremover kunne vælge, om deres nye sofa skal betrækkes med konventionelt eller sporbart læder, og sidstnævnte vil koste lidt oven i prisen på møblet.

Det lyder umiddelbart smart, men hos Forbrugerrådet Tænk er de skeptiske over for, om sporingsredskabet overhovedet er egnet til kommunikation med forbrugerne, eller om det fungerer bedre som et redskab virksomheder imellem.

For i sidste ende er det forhandlerens ansvar, at produkterne er forsvarligt og etisk produceret, mener Vibeke Myrtue Jensen, som er politisk rådgiver for miljø, transport og bæredygtig produktion ved Forbrugerrådet Tænk.

83 pct. forventer, at de varer, der sælges i de danske butikker, er produceret ansvarligt. Som forbruger er det meget komplekst selv at finde ud af sådan noget.

Vibeke Myrtue, politisk rådgiver for miljø, transport og bæredygtig produktion ved Forbrugerrådet Tænk

»For 95 pct. af de danske forbrugere er det vigtigt, at deres varer er ansvarligt produceret, og 83 pct. forventer, at de varer, der sælges i de danske butikker, er produceret ansvarligt. Som forbruger er det meget komplekst selv at finde ud af sådan noget,« siger hun og fortsætter:

»Sporingsredskaber kan derfor være et godt redskab til at dokumentere, at produktionen lever op til forskellige krav. Men for forbrugeren er det væsentlige, om kravene til dyrevelfærd eller miljø adskiller sig markant fra andre læderproduktioner. På den måde betyder sporingen mere noget for de virksomheder, der skal bruge læderet, end for forbrugeren i sidste ende.«

Fra bondegård til forbruger

Det kan være yderst svært at navigere i den store jungle af møbel- og interiørbrands, der findes på det danske marked, for hvordan sikrer man sig, at store løfter om miljøhensyn og dyrevelfærd ikke blot er varm luft? Som en hjælp har Forbrugerrådet Tænk udvalgt 17 forskellige mærker, man skal kende som forbruger for at kunne handle ansvarligt.

Det er mærker som Svanen, EU-blomsten og Fairtrade-mærket, og de er udvalgt, fordi de vurderes som troværdige, og fordi de reelt gør en forskel ved at stille høje krav til det enkelte produkt. Hvis en virksomhed gerne vil fremstå troværdig, er det bedst at præsentere få, men gode og forståelige informationer, der kan dokumenteres, forklarer Vibeke Myrtue. Og her kan sporbarhed spille en rolle.

»Hvis en erhvervsdrivende kommer med en miljømæssig eller etisk påstand om et produkt, skal den kunne dokumenteres. Her antager jeg, at sporing vil være et behjælpeligt redskab til at have sin dokumentation på plads,« siger hun.

Hos Spoor håber Birgitte Holgaard Langer, at den nye teknologi kan være med til at sætte fokus på vigtigheden af sporbarhed i produktionskæderne. Det er nemlig den, der i sidste ende sikrer en bæredygtig og ansvarlig produktion, mener hun.

»Mit allerstørste ønske er, at vi får sporbarhed på bæredygtighedsagendaen, og at man for at kunne hævde, at ens produkt er bæredygtigt og ansvarligt fremstillet, kan dokumentere sporbarheden. For uden den ved ingen reelt set med sikkerhed, hvordan varerne bliver produceret. Bæredygtighed og sporbarhed hænger uløseligt sammen,« siger Birgitte Holgaard Langer.

Det kræver fire læderhuder at polstre en Børge Mogensen-sofa fra Fredericia Furniture, og købere, der vælger det sporbare læder, vil fremover få et Spoor-certifikat sammen med deres nye sofa eller lænestol.

»Det er helt nyt, men ønsket er, at det vil have en afsmittende effekt på andre materialer. Hvis man ønsker det, vil man fremover kunne bede om informationen bag de fire individuelle CHR-numre og på den måde få en lille beretning om de dyr, der har lagt skind til ens nye sofa. Dermed binder vi bro mellem bondegården og forbrugeren,« siger Birgitte Holgaard Langer.

Læs også