Erhverv

Mangemillionær Magnus Kjøller satser stort på virtual reality-fitness

Er metaverset fremtiden? Ja, siger den danske serieinvestor Magnus Kjøller, der netop er blevet medejer af en virtuel fitnessplatform.

Artiklens øverste billede
Magnus Kjøller, mangemillionær og serieinvestor, satser på, at metaverset og virtual reality kommer til at vinde stort indpas inden for den nærmeste fremtid. Foto: PR

Metaverset - det virtuelle univers, som flere techselskaber lige nu spår en enorm fremgang - har tiltrukket sig stor opmærksomhed i løbet af de seneste par måneder.

Flere og flere investorer og virksomheder er begyndt at tænke i, hvordan man kan lukrere på den sagnomspundne virtuelle verden, og nu melder den danske serieinvestor og mangemillionær Magnus Kjøller sig også i kampen.

Gennem sit selskab Magnus Kjøller Holding har den 37-årige forretningsmand netop investeret i selskabet Holodia, der står bag den virtuelle fitnessplatform Holofit.

Formålet med platformen er, at brugere - udstyret med et par virtual reality-briller - kan glide ind i en anden virtuel verden, imens de træner.

»Pandemien kombineret med en stigende popularitet for hjemmetræning gør, at vi tror, Holodia har fat i noget helt rigtigt: På med VR-brillerne og straks er du i en ny verden, hvor du cykler om kap i ørkenen eller står på ski i alperne - med mennesker fra hele verden,« siger Magnus Kjøller i en pressemeddelelse.

Formålet med Holofits VR-briller er, at det skal blive sjovere at træne hjemme i stuen. PR-foto: Holodia

Han er sikker på, at virtual reality kommer til at vinde indpas på mange forskellige områder og platforme i den nærmeste fremtid.

»Metaverset kommer, og det tror vi bliver en stor del af vores liv i fremtiden, hvor vi kommer til at connecte (være i kontakt red.) gennem digitale avatarer. Det gælder også inden for fitness- og wellness-spacet,« tilføjer han.

Platformen Holofit blev skabt af danske Sharin Lauritzen og har allerede nu stor succes i udlandet, understreger selskabet selv. Særligt i USA, hvor størstedelen af appens brugere kommer fra.

Hvad den danske iværksætter har måtte punge ud for at blive medejer af Holodia, vil selskabet imidlertid ikke komme ind på. Hellere ikke hvor stor en ejerandel Magnus Kjøller Holding kommer til at få.

Magnus Kjøller har gennem sit holdingselskab investeret i flere end 50 virksomheder siden 2012. Hans investeringer tæller både start-ups og etablerede virksomheder inden for bl.a. mode, bilvask og ishockey.

Han har desuden ejendomsselskabet Kjøller Ejendomme A/S, som bl.a. driver udlejningsplatformen TilLeje.dk. Samlet har investeringerne gjort ham til mangemillionær.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.