Erhverv

Rentefrygt: Store kursfald på de største selskaber

Frygten for stigende renter får kurserne til at falde i det danske eliteindeks, som er nede med næsten 3 pct.

Kursen på aktierne i transportgiganten DSV er blandt de papirerer, der falder mest tirsdag efter ny frygt for stigende renter, inflation og coronas- opblussen. Foto: Ivan Boll

Aktiemarkedet har i de senere år nydt godt af rigeligt med nye penge og lave renter.

Nu er forventningerne vendt, og markedet frygter hurtigere rentestigninger end forventet.

Dagens handel på aktiemarkedet afspejler den frygt, hvor det ledende indeks C25, ligger til at fald på mellem 2,5 og 3 pct. efter knap en times handel.

Det er især transportselskabet DSV som mærker modvinden og ligger til et fald på over 4 pct..

Men samtligere aktier i indekset er i minus, og nedturen rammer i flæng og på tværs af alle brancher.

Den amerikanske regering valgte i går, at forlænge den nuværende FED-chef Jerome Powell i yderligere fire år. Det udløste umiddelbart stigende kurser i USA, men så tog frygten for flere og hurtigere renteforhøjelser over.

»Aktiemarkedet har de seneste år kørt lidt ”uden for” den virkelige og ”rigtige” økonomi. Opturen har været enorm og ikke mindst drevet af en fortsat lempelig pengepolitik og gavmilde finansministre. Aktier ER STEGET RIGTIG RIGTIG MEGET gennemsnitlig, og i en række tilfælde er aktierne kørt helt væk og forbi den underliggende og økonomiske realitet,« skriver investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet i en kommenter til dagens brede fald i det ledende indeks.

Markedet har taget højde for renteforhøjelser til næste år, men de var ventet senere i 2022. Nu frygter investorerne, at der kan komme flere stigninger, og at de kan bliver fremrykket.

»Investorerne har en kort hukommelse. De lever meget i nuet, og det som sker i den virkelige økonomi bliver multipliceret med en risikopræmie faktor, som får tingene til at gå meget hurtigt. Dagens negative kursudvikling får formentlig også lidt ekstra fart efter at de amerikanske aktier sluttede gårsdagens i mol i stedet for dur, som havde præget markedet hele dagen. ”Aktier falder meget”, ja – men de er også steget ekstremt meget,« lyder det fra Per Hansen.

Læs også