Erhverv

Blodrød fredag på aktiemarkederne: Danske aktier slap billigt

Stigende smittetal og fundet af en ny virusvariant har i dag sendt chokbølger gennem aktiemarkederne kloden rundt. Skaderne var dog begrænsede for de danske aktier, der slap med mindre kursfald.

Artiklens øverste billede
Frygten for en genopblussen af coronakrisen fik fredag aktiekurserne til at falde over hele kloden. Det danske aktiemarked slap dog med begrænsende kursfald. Foto: Lucas Jackson/Reuters/Ritzau Scanpix

Black friday udviklede sig til et brandudsalg på aktiemarkederne kloden rundt.

De danske aktier var fra morgenstunden tæt på at blive revet med af panikken, da markederne åbnede med kursfald på ca. 2 pct. I dagens løb blev en stor del af det tabte dog indhentet, og dagen sluttede med et relativt beskedent fald på 0,9 pct. for det toneangivende C25-indeks.

Det må siges at være billigt sluppet sammenlignet med de øretæver, der ellers blev uddelt på aktiemarkederne i både Asien, Europa og USA.

Det brede Euro Stoxx 50-indeks, der omfatter 50 store europæiske selskaber, faldt omkring 4 pct. fredag. I Tyskland faldt DAX-indekset 3,5 pct. Også i Storbritannien og Frankrig faldt de toneangivende aktieindeks omkring 4 pct.

Bølgen af kursfald blev indledt i Asien og rullede med solen over Europa og fortsatte til USA, hvor aktiemarkederne på Wall Street også sluttede ugen i rødt.

Kursfaldene kommer efter et døgn, hvor stigende smittetal, skærpede restriktioner og fundet af en ny aggressiv coronavariant har skabt frygt for, at det økonomiske opsving bliver afsporet og afløst af en ny krise.

Den nye, sydafrikanske variant er under mistanke for at være mere smitsom og måske endda resistent over for de eksisterende vacciner. Spredning af denne variant kan derfor potentielt lægge en alvorlig dæmper på den økonomiske aktivitet.

Når man zoomer ind på de selskaber, der er faldet mest i dagens handel, tegner der sig et tydeligt billede af de scenarier, de handlende nu – i stigende grad – anser for sandsynlige.

Norwegian Cruise Line falder således over 12 pct. til det laveste niveau i mere end et år. En anden krydstogtgigant Carnival Corp. falder mere end 11 pct. på Wall Street. Her får bekymringen for en fornyet coronakrise også investorerne til at frygte rejserestriktioner, hvilket har sendt flyaktierne i dørken.

United Airlines falder 12 pct. Delta Air Lines og American Airlines følger efter med kursfald på 10,5 pct. International Airlines Group, IAG, der blandt andet ejer British Airways, faldt fredag hele 14 pct. på børsen i London. Også hotelkæder som Marriot og Host Hotels falder næsten 10 pct.

Også et selskab som Live Nation Entertainment, der bl.a. sælger koncernbilletter, er ramt af kursfald på over 10 pct.

Anderledes positiv er stemning omkring medicinalaktierne. Kursen på Moderna stiger 25 pct., mens Pfizer følger efter med et plus på 6 pct. Udsigten til en ny periode med coronarestriktioner fik kursen på Zoom Video Communications til at stige 7 pct.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.