Erhverv

Lego og Coca-Cola kæmper om brugte plastflasker

Virksomheder står i kø for at bruge gamle engangsflasker som erstatning for ny oliebaseret plastic. Coca-Cola vil have producenter af bl.a. tøj, havemøbler og legetøj til at holde snitterne væk fra de brugte flasker.

Artiklens øverste billede
Coca-Cola vil have førsteret til at genbruge sine egne flasker, der er lavet af højkvalitets plastic. Foto: Arkivfoto

Brugte plastflasker bliver jagtet som det nye gennemsigtige guld af en lang række virksomheder, der arbejder på højtryk for at bremse brugen af ny oliebaseret plastic.

Det gælder bl.a. Lego og Coca-Cola, der begge ser genanvendelse af engangsflaskerne som den bedste bæredygtige plastløsning lige nu.

Det samme gør flere andre industrier, og jagten på de brugte flasker tegner derfor til at blive så intens, at Coca-Cola beder Lego og andre om at holde snitterne væk.

»Vi skal have lov at genbruge den plastic, vi selv sender i markedet, og andre industrier skal ikke bryde dette loop ved at lave højkvalitetsplastic om til legoklodser, tøj og havemøbler,« siger Annette Spanggaard, der er CSR-direktør i Coca-Cola Danmark.

Ligesom mange andre bliver Coca-Cola inden længe underlagt et skærpet producentansvar i forhold til at indsamle brugt emballage. Samtidig stiller EU krav om, at der i 2025 skal bruges mindst 30 pct. genanvendt plast i nye flasker.

Coca-Cola hilser kravene velkommen, men mener til gengæld, at de skal have førsteret til de brugte flasker.

»Vi appellerer til EU-Kommissionen om at sikre vores industri en fair andel af den plastic, vi sender i markedet, da vi ellers ikke kan nå de mål og krav, vi som den eneste industri er underlagt,« siger Annette Spanggaard.

Engangsflaskerne er en lækkerbisken for mange forskellige brancher. De er nemlig produceret af plastmaterialet PET, der er af særlig høj kvalitet, fordi det skal leve op til kravene for fødevareemballage. Samtidig er flaskerne nemme at genanvende ved at nedbryde dem til et granulat, man kan bruge til nye plastflasker eller andre produkter.

Genbrugsmaterialet med navnet rPET (recycled PET) er hovedkomponenten i Coca-Colas store affaldsstrategi, hvor målet er, at genbrugsmateriale udgør 50 pct. af plasticflaskerne globalt i 2030.

Samtidig er genanvendt PET ideelt til f.eks. legoklodser, hvor der er store krav til egenskaberne for at få klodserne til at gribe ind i hinanden på den helt rigtige måde.

Næste år forventer den danske legetøjsgigant at have de første bæredygtige klodser klar i de rette farver, den rette holdbarhed og den rette gribeevne. De skal netop produceres af brugte plastflasker.

Lego peger selv på, at udbuddet af materialer bliver den måske største udfordring på længere sigt, men lige nu ser Legos chef for miljøansvarlighed, Tim Brooks, ingen problemer i at bruge gamle Sprite-, Fanta- og Coca-Cola-flasker til de bæredygtige klodser.

»Lige nu er den gennemsnitlige genbrugsandel af PET-flasker globalt omkring 50 pct. I USA, hvor vi får materialerne fra, er det omkring 25 pct. Så lige nu ser vi masser af ressourcer til rådighed,« siger Tim Brooks.

Lego vil ikke direkte kommentere Coca-Colas ønske om en form for eksklusiv adgang til rPET. Men Lego hjælper med at indsamle plastaffald ved at investere i sin egen forsyningskæde, der skal sikre adgangen til det vigtige materiale.

Samtidig tilføjer Legos chef for materialer, Nelleke van der Puil, at man sideløbende undersøger andre kilder til genanvendt PET.

»Der er meget PET, der bruges til andre formål, og det er også derfor, vi undersøger, om vi kan fremme genbrugsteknologi for at få mere udbud af PET fra andre genbrugskilder,« siger hun.

Anne Aittomaki, der er strategisk direktør i miljøorganisationen Plastic Change, bekræfter, at der er kamp om de brugte plastflasker.

»Lige nu er der rift om genanvendt PET,« siger hun.

Hun vil heller ikke forholde sig direkte til Coca-Colas forslag om, at fødevareproducenterne skal have førsteret til flaskerne. Men hun lufter en bekymring for, at prisen på rPET bliver så høj, at producenter af plasticflasker skruer ned for de bæredygtige ambitioner.

»Den høje kvalitet betyder, at producenter af andre varer end drikkevandsemballage er meget interesseret i at købe netop dette granulat (rPET, red.). Men hvis man tager plastic til flasker ud af retursystemet, skal der produceres flasker af ny virgin plastic (ny oliebaseret plast, red.), og det er ikke smart,« siger Anne Aittomaki.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.