Erhverv

Robert Uggla er personligt medejer af Innargi, som vil lave nyt klimaeventyr i Aarhus

A.P. Møller Holdings topchef Robert Uggla er selv blevet medejer af Innargi, som vil lave en stor satsning på undergrundsvarme i Aarhus.

Artiklens øverste billede
Robert Uggla, barnebarn til Mærsk Mc-Kinney Møller, har gennem sit personlige selskab på det seneste fået ejerandele i flere selskaber. Foto: Gregers Tycho

Mærsk-arving Robert Uggla har personligt investeret i selskabet Innargi, der fredag lancerede sin plan om at finde varmt vand i Aarhus' undergrund.

Nye oplysninger fra cvr-registeret viser nemlig, at Robert Ugglas selskab Agata ApS er blevet medejer af Innargi Holding, som har specialiseret sig i den såkaldte geotermi-teknologi.

Finans arbejder på at få en kommentar fra A.P. Møller Holding til Ugglas personlige ejerskab af Innargi, som i Aarhus' undergrund jagter et nyt klimaeventyr, der potentielt kan eksporteres til andre europæiske storbyer.

Geotermi er den varmeenergi, der stammer fra jordens indre. To til tre km nede i Danmarks undergrund er der mange steder 60-80 grader varmt geotermisk vand. Det pumpes op til overfladen, hvor varmen overføres til vandet i fjernvarmenettet i et lukket kredsløb. Herefter pumpes det geotermiske vand ned i undergrunden igen. Illustration: Innargi

Det er ikke første gang, at Robert Ugglas Agata er blevet medejer af virksomheder sammen med A.P. Møller Holding, hvor Uggla i øvrigt er topchef.

Tidligere har Uggla fået ejerandele i Mærsk-klenodiet Maersk Tankers og brintvirksomheden Green Hydrogen Systems.

A.P. Møller Holding har forklaret, hvorfor Robert Uggla begynder at tage selvstændige bidder af investeringer i koncernen.

»Vi vil gerne have, at man har ”hånden på kogepladen”, og derfor tilskynder A.P. Møller Holding, der både ejer børnoterede og privatejede virksomheder, medarbejdere til at investere sammen med A.P. Møller Holding og dermed sikre fælles langsigtede økonomiske interesser,« sagde Mika Bildsøe Lassen, kommunikationschef i A.P. Møller Holding, i marts 2021.

Det er ikke kun Robert Uggla, der skal være medejer af Innargi. I forbindelse med lanceringen af det storstilede undergrundsprojekt i Aarhus kom det også frem, at ATP og NRGi har købt henholdsvis 37 og 20 pct. af Innargi. Disse ejerandele fremgår dog endnu ikke af cvr-registeret.

»Investeringen er bestemt ikke uden risiko. Men når vi efter grundige analyser og overvejelser alligevel har valgt at investere, skyldes det, at potentialet i selskabet er enormt. Der er varmt vand i undergrunden i masser af storbyer i Europa,« sagde ATP-topchef Bo Foged fredag i en pressemeddelelse.

Innargi skal allerede i 2025 begynde at levere klimavenlig varme via Aarhus' fjernvarmenet, og i 2030 skal 20 pct. af byens varmeforsyning komme fra jordens indre via det nye anlæg.

Det geotermiske anlæg i Aarhus skal bygges uden nogen former for offentlig støtte. Innargi får alene sine indtægter ved at sælge varmen til de gældende markedspriser, så hverken forsyningsselskabet AffaldVarme Aarhus eller forbrugerne risikerer uforudsete udgifter, hvis noget går galt.

Det nye anlæg skal have en kapacitet på 110 MW. Hvad det kommer til at koste, oplyser ejerne ikke.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.