• Artiklen opdateres
Erhverv

Regeringen er klar til at give erhvervslivets største CO2-syndere afgiftsrabat

Overordnet skal virksomheder betale 750 kr. for at udlede et ton CO2. De største CO2-syndere slipper dog med en CO2-afgift på 100 kr., fremgår det af regeringens udspil til en ny CO2-afgift.

Artiklens øverste billede
Regeringens nye udspil til en CO2-afgift skærer årligt 1,4 mia. kr. af Aalborg Portlands afgiftsregning sammenlignet med almindelige virksomheders CO2-afgift.

Erhvervslivets største CO2-syndere får en klækkelig afgiftsrabat, mens SMV-erhvervet må betale fuld pris.

Noget nær sådan er regeringens udspil til en fremtidig CO2-afgift, som skal få erhvervslivet til at skære markant i CO2-udledningen frem mod 2030.

Regeringen anført af skatteminister Jeppe Bruus, klima- og energiminister Dan Jørgensen og erhvervsminister Simon Kollerup har netop præsenteret udspillet, der læner sig op af et forslag - en såkaldte model 2, som en ekspertgruppe præsenterede den 8. februar.

»Der er brug for at sætte turbo på den grønne omstilling i Danmark. Derfor foreslår regeringen en høj og mere ensartet CO2-afgift med en bundpris, som sikrer, at vi når klimamålet i 2030. Det skal sikre, at de virksomheder, der belaster klimaet, selv betaler for deres udledninger,« siger skatteminister Jeppe Bruus i en pressemeddelelse.

Omdrejningspunktet i udspillet er, at virksomheder over en bred kam skal betale 750 kr. i afgift, hver gang de udleder et ton CO2 i atmosfæren. Til gengæld slipper ca. 360 virksomheder omfattet af EU’s særlige kvoteregler med en CO2-afgift på 375 kr.

Blandt de 360 virksomheder er der så yderligere afgiftsrabat til virksomheder med mineralogiske processer, der tæller producenter af cement, glas, isolering, stål og teglværker. Står det til regeringen, slipper disse virksomheder, der bl.a. tæller Danmarks største CO2-udleder, Aalborg Portland, lecaproducenten Leca Danmark og stålvalseværket NLMK Dansteel, med en CO2-afgift på 100 kr.

I udspillet forklares den markante afgiftsrabat til erhvervslivets største CO2-syndere med faren for, at en høj CO2-afgift kan få virksomhederne til at vende Danmark ryggen.

»Vi skal i fællesskab med dansk erhvervsliv finde de grønne løsninger. Og så er det vigtigt, at den grønne omstilling sker på en måde, hvor vi ikke skubber forurening og arbejdspladser ud af landet,« siger erhvervsminister Simon Kollerup.

Med regeringens udspil er bolden for alvor givet op til, hvad Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, har stemplet som »danmarkshistoriens største omfordelingsspil«.

Der er brug for at sætte turbo på den grønne omstilling i Danmark. Derfor foreslår regeringen en høj og mere ensartet CO2-afgift med en bundpris, som sikrer, at vi når klimamålet i 2030.

Jeppe Bruus, skatteminister

Da ekspertgruppen præsenterede sine tre modeller til en fremtidig CO2-afgift, var vurderingen, at den såkaldte model 2, som favner regeringens udspil, årligt vil udskrive en regning til landets virksomheder på op mod 2,8 mia. kr. Eftersom regeringen er klar til at give de største CO2-syndere afgiftsrabat, betyder det, at andre virksomheder ender med at betale en større del af afgiftsregningen.

Alligevel vækker regeringens nye udspil næppe jubel i Aalborg. Da eksperterne løftede sløret for de tre afgiftsmodeller pegede ledelsen i Aalborg Portland på, at selv en afgift på 100 kr. vil koste cementproducenten dyrt.

»Godt nok bliver der snakket om kompensationsmodeller og støtte til CO-fangst, men selv med den lave afgift på 100 kr. per ton, vil vi altså få en ekstraregning på 200 mio. kr. om året. Det er mange penge, som vores konkurrenter i udlandet ikke skal betale,« lød det i februar fra Thomas Uhd, leder af Sustainability & External Relations hos Aalborg Portland.

Regeringens udspil til en ny CO2-afgift er en direkte udløber af 2020-aftalen om en grøn skattereform, der skal sikre, at Danmark når målet om at skære 70 pct. af CO₂-udledningen i 2030.

Det nye afgiftsudspil skal nu forhandles på plads med Folketingets øvrige partier.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.