Erhverv

Dette brand er helt suverænt i Danmark

Lego er nummer 1, men transportgiganten DSV tordner frem med en stigning på 43 pct. i opgørelsen over de mest værdifulde varemærker.

Artiklens øverste billede
Lego sidder solidt på tronen over både det mest værdifulde og det stærkeste brand i Danmark. Foto: Lego

Der er bare ingen over eller ved siden af Lego i Danmark, når det kommer til brand value - den samlede værdi af en virksomheds varemærke.

Værdien af Lego-brandet er det seneste år steget med 13 pct. til 38,7 mia. kr., viser en opgørelse fra Brand Finance Denmark for 2022.

Det er syvende år i træk, at Lego indtager positionen som det mest værdifulde brand i Danmark.

I 2021 blev Lego rangeret som nr. 7 blandt verdens stærkeste brands. Kun overgået af mærker som blandt andre Ferrari, WeChat og Coca-Cola.

Lego er også stadig både det mest værdifulde og stærkeste brand i Danmark i 2022.

Brand Finance opgør løbende værdien af de 50 mest værdifulde brands i Danmark.

»Lego fører fra spids og klarer sig godt på alle måder: De er førende på miljøet, de er førende på at skabe oplevelser i detailleddet, de fører på forsyningskædeforbedringer og de er førende hos deres primære kunder som er børn, der elsker Lego-mærket for det, det repræsenterer,« siger Anna Brolin, Managing Director, Brand Finance Nordics.

De store logistikproblemer i verden, og den deraf enorme indtjening for transportselskaberne, slår tydeligt igennem for firmaerne på listen lige efter Lego.

Maersk har konsolideret sin 2. plads med en stigning i brand-værdien på 21 pct. til 31,1 mia. kr., mens DSV er gået frem til 3. pladsen med en stigning i mærkets værdi på 43 pct. til 22,8 mia. kr.

Mest værdifulde brands i Danmark 2022 i mia. kr.:

  1. Lego - 38,7
  2. Maersk - 31,1
  3. DSV - 22,8
  4. Arla - 22,6
  5. Vestas - 18,4
  6. Novo - 15,2
  7. Danske Bank - 14,2
  8. Pandora - 12,9
  9. Carlsberg - 12,1
  10. ISS - 11

Når man ser på kategorien over de stærkeste brands i Danmark fører Lego også her, men efterfulgt af Carlsberg og Rockwool, viser opgørelsen.

De stærkeste brands i Danmark 2022:

  1. Lego
  2. Carlsberg
  3. Rockwool
  4. Pandora
  5. Tuborg
  6. Matas
  7. Danfoss
  8. Novo
  9. Ørsted
  10. Coop

(kilde: Brand Finance Denmark 2022)

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.