Erhverv

Mens Europa brænder, tager danske erhvervskæmper vigtige skridt i klimakampen

Trods høje vækstrater har en række af landets største virksomheder præsteret at reducere CO2-udledningerne over de seneste to år, viser Finans’ kortlægning. Eksperter, investorer og miljøorganisationer roser frontløberne, men er stadig skeptiske over for topvirksomhedernes samlede klimaindsats.

Artiklens øverste billede
Sommerens hedebølge har resulteret i skovbrande flere steder i Sydeuropa. Billedet her er fra Gignac i det sydlige Frankrig. Foto: Sylvain Thomas/AFP

Mens store dele af Europa over sommeren har fået en brandvarm forsmag på klimaforandringernes konsekvenser, viser danske erhvervskæmper, at der er håb for den grønne omstilling.

Selv om landets største virksomheder har øget omsætningen med 29 pct. over de seneste to år, har de samlet set præsteret at holde udledningen af klimaskadelige drivhusgasser fra driften på et uændret niveau. Og ser man bort fra Danmarks suverænt største udleder, A.P. Møller-Mærsk, har de øvrige topvirksomheder i snit reduceret klimabelastningen med 12 pct., selv om de er blevet betydeligt større.

Det viser Finans’ kortlægning af de 30 største danske virksomheders CO2-udledninger fra 2019 til 2021.

Det er et fornuftigt fremskridt, der peger den rigtige vej, men det er kun første skridt. Der skal meget mere til for at opnå de nødvendige reduktioner i 2030, mener Bjarke Møller, der er direktør i miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling.

»Vi kan heldigvis se, at nogle af dem, der arbejder systematisk med det, har opnået betydelige reduktioner, selvom deres omsætning stiger. Det er dem, der skal vise vejen,« siger han.

Hos en af landets største investorer, pensionsselskabet PFA, oplever man også, at de store danske virksomheder begynder at levere på klimaløfterne.

»Vi ser generelt en faldende tendens på danske selskabers absolutte emissioner og deres karbon-intensitet (CO2-udledninger i forhold til produktionens størrelse, red.). Vi forventer, at udviklingen vil fortsætte, selvom vi gerne så, at det gik hurtigere,« lyder det fra Klaus Ørtoft, aktiechef i PFA.

Mange af de store danske virksomheder profilerer sig ofte på de klimamål, de har lovet kunder og investorer at opfylde frem mod 2030. Men der er stor forskel på, hvor langt de er kommet med at veksle målsætningerne til resultater.

Novo Nordisk, Siemens Gamesa, Pandora og Centrica Energy Trading har alle reduceret CO2-udledningerne fra driften med over 40 pct. siden 2019, på trods af at deres forretninger vokser.

I den modsatte ende af skalaen har DSV, Stark Group og Salling øget CO2-udledningerne over 30 pct. eller mere siden 2019. Alle tre virksomheder forklarer stigningerne med, at de har foretaget store opkøb i perioden.

Samlet set viser kortlægningen, at 13 virksomheder har reduceret udledningerne, mens otte sender mere CO2 ud i atmosfæren end for to år siden. Ni af virksomhederne i top-30 har ikke fremlagt tal, der gør det muligt at sammenligne udledningerne fra driften (i fagsprog kaldet scope 1 og 2) for perioden 2019 til 2021.

Grafik: Anders Thykier

Sven Beyersdorff, ledende partner i konsulentfirmaet Nordic Sustainability, betegner det som en succes, at lidt over en tredjedel af top-30-virksomhederne lever op til de mest respekterede klimaorganisationers anvisninger om at reducere udledningerne med mindst 4 pct. om året.

Han påpeger dog samtidig, at målstregen er langt væk for den samlede gruppe af topvirksomheder.

»Mange virksomheder er startet på det hårde arbejde med at nedbringe CO2-udledningen, men bredt set tager virksomhederne stadig ikke de nødvendige skridt. Selv ikke syv år efter Parisaftalen,« siger Sven Beyersdorff med henvisning til den globale klimaaftale fra Paris i 2015, hvor 197 lande forpligtede sig til at arbejde for, at temperaturstigningerne ikke overstiger 2 grader.

Med varmerekorder og skovbrande rundtomkring i Europa har sommeren 2022 været en alvorlig påmindelse om, hvorfor klimaindsatsen skal intensiveres.

Ifølge lokale myndigheder i Spanien og Portugal har over 1.700 personer mistet livet i forbindelse med sommerens hedebølge, og på et klimamøde i Berlin mindede FN’s generalsekretær António Guterres om, at ingen nationer er immune for fremtidens ekstreme vejr.

Flere eksperter vil da også have endnu mere fart på virksomhedernes omstilling. Det er ikke nok at reducere udledningerne per omsætningskrone – virksomhederne skal kunne levere absolutte CO2-reduktioner, selv om de vokser, lyder det bl.a. fra professor Peter Møllgaard, der er formand for regeringens ekspertpanel Klimarådet.

»Uanset hvad har klimaet brug for, at vi reducerer udledningerne,« siger Peter Møllgaard.

Han håber, at den politiske aftale om en dansk CO2-afgift, der landede kort før sommerferien, kan skubbe til de virksomheder, som endnu ikke har leveret. Den indebærer, at virksomheder frem mod 2030 skal betale en stigende afgift for hvert ton CO2, de udleder.

»CO2-afgiften vil være en væsentlig motor, fordi den gør det dyrt at fortsætte med at udlede. I Klimarådet kunne vi godt have tænkt os en tidligere indfasning, men jeg glæder mig over, at der er en aftale,« siger Peter Møllgaard.

Hos Salling, der ejer dagligvarekæderne Bilka, Føtex og Netto, påpeger CSR-direktør Henrik Vinther Olesen, at det er problematisk at sammenligne tallene fra 2019 og 2021, fordi der har været ændret i opgørelsesmetoden. Selskabet anslår, at den reelle stigning har være på ca. 30 pct., hvilket skyldes et opkøb af polske supermarkeder fra britiske Tesco.

»Hvis vi overtager 300 butikker, der fyrer med gas, så er det i faktiske tal en stor stigning (i CO2-udledningen, red.). Indtil vi overtog dem, belastede det Tescos CO2-regnskab, så verden er ikke blevet hverken et værre eller bedre sted af, at vi har overtaget dem. Det der så er forskellen, er, at vi nu tager skridt til at fjerne gasfyrene og elektrificere og udskifte køleanlæg, så vi faktisk får taget livtag med det,« siger Henrik Vinther Olesen.

Er det ikke lidt sent at komme ud af startblokken?

»Vi har været i gang i mange år, og vi har skruet op for aktiviteterne hen over det seneste år. Om det er for sent eller ej – jeg vil sige, at det er godt, vi er kommet godt videre,« siger han.

DSV og Stark har ligesom mange andre tilsluttet sig det ambitiøse klimainitiativ Science Based Targets og fremlagt reduktionsmål. Alligevel har de øget udledningerne med henholdsvis 60 og 47 pct. siden 2019.

DSV forklarer stigningen med, at man sidste år overtog Global Integrated Logistics med en omsætning på 29 mia. kr. og 17.000 ansatte, mens Stark mere end fordoblede forretningen med et stort opkøb i Tyskland i 2020.

»Det handler om, at man skal starte et sted og have nogle høje ambitioner. Det er jo en kæmpe tanker, vi skal have vendt. Et eksempel er, at vi i Sverige, Norge, Danmark og snart også i Tyskland har udskiftet alle vores dieseltrucks med eltrucks, men det er jo ikke noget, man lige gør på en eftermiddag. På samme måde er vi ved at udskifte alle vores oliefyr, og det er også noget, der tager tid,« siger Louise Askær-Hune, chef for bæredygtighed i Stark Group.

I den samlede optælling vejer A.P. Møller-Mærsk ekstraordinært tungt. Rederiet står for over 80 pct. af top-30-virksomhedernes udledninger fra driften, og i det samlede regnestykke bliver CO2-reduktionerne i mange af de andre virksomheder derfor udjævnet af, at Mærsk siden 2019 har øget udledningerne med 2 pct.

Rederiets omsætning er i samme periode steget med 59 pct., og selv om det i langt overvejende grad er skyldes stigende fragtrater, mener Bjarke Møller i Rådet for Grøn Omstilling ikke, at Mærsk kan klandres for CO2-stigningen. Han henviser til, at Mærsk har leveret store CO2-reduktioner siden 2007 og fremlagt planer for at være klimaneutral allerede i 2040.

»Virksomheder som Novo Nordisk, Mærsk og Vestas leverer rigtig godt. Det samme gør Rema 1000 og Coop,« konkluderer Bjarke Møller og tilføjer:

»Så er der nogle af de andre, som totalt er sat af.«

* I en tidligere version af artiklen fremgik det, at Salling Group havde øget CO2-udleningen med 60 pct. på baggrund af tal fra selskabets seneste CSR-rapport. Salling påpeger, at de 60 pct. ikke er retvisende, da der har været en ændring i opgørelsesmetoden. Selskabet anslår, at den reelle stigning fra 2019 til 2021 er ca. 30 pct.

Grafik: Anders Thykier

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.