Tobaksgigant stævner Danmark: Beskylder regeringen for at forringe folkesundheden

Da regeringen og et bredt flertal i Folketinget i 2020 vedtog en række restriktioner rettet mod nikotinprodukter som e-cigaretter og nikotinposer, gjorde politikerne skade på folkesundheden, selv om målet var det stik modsatte.

Sådan lyder påstanden i en stævning mod Sundhedsministeriet fra en af verdens største tobaksproducenter, British American Tobacco (BAT), der også ejer House of Prince i Danmark.

Tobaksfirmaet vil undtages fra loven, men fra flere sider betegnes BAT’s argumenter som utroværdige og »bragende hykleri«.

»Hvis de bekymrer sig om folkesundheden, så skulle de holde op med at producere cigaretter,« siger professor Charlotta Pisinger, der forsker i bl.a. rygning og nikotinprodukter på Københavns Universitet.

BAT’s stævning af Sundhedsministeriet blev kendt i marts, da sundhedsminister Magnus Heunicke selv offentliggjorde sagen og erklærede, at han betragtede retssagen som »en anerkendelse af, at Danmark nu går forrest, og har taget et stort og vigtigt første skridt for folkesundheden«.

Men nu kan Finans beskrive det detaljerede indhold af stævningen på baggrund af en aktindsigt i Sundhedsministeriet.

Loven fra 2020 var resultatet af en politisk aftale om en national handleplan mod børn og unges rygning, og den indførte bl.a. et forbud mod brug af aromastoffer i e-cigaretter, ligesom e-cigaretter, nikotinposer og lignende skal sælges i standardiseret emballage og være gemt væk i butikker på samme måde som almindelige cigaretter.

BAT mener imidlertid, at nikotinprodukterne er langt mindre skadelige end de gængse tobaksvarer, og at de derfor kan fungere som en vej ud af cigaretterne for rygerne.

»At indføre restriktioner for emballage, markedsføringen af, kommunikationen om og smagsvarianter af disse skadereducerende produkter vil derfor ikke blot medføre, at formålet med de indførte tiltag ikke kan opfyldes, men det vil reelt også være skadeligt for det erklærede mål. Tiltagene er derfor hverken hensigtsmæssige, nødvendige eller proportionale,« hedder det i stævningen.

BAT anfører, at koncernen de seneste år har haft et øget fokus på at udvikle, markedsføre og sælge alternativer til cigaretter.

Det hedder endvidere, at koncernens selskaber har som »deres erklærede formål at reducere den sundhedsskadelige virkning af deres virksomhed ved at tilskynde personer, som ellers fortsat ville ryge, til helt at skifte over til de alternativer, som i henhold til den videnskabelige empiri nedsætter skadesrisikoen.«

Dertil kommer en række juridiske argumenter, herunder at loven er i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt Grundlovens bestemmelser om ytringsfrihed og ejendomsrettens ukrænkelighed.

Ingen fra BAT vil kommentere sagen med henvisning til, at der er tale om en verserende retssag. Det samme gælder sundhedsminister Magnus Heunicke.

Både Kræftens Bekæmpelse og Lungeforeningen bakker op om loven. De frygter, at e-cigaretter og nikotinposer kan tiltrække og gøre børn og unge nikotinafhængige, hvilket på sigt kan få dem til at ryge almindelige cigaretter.

»Det er rigtigt, at hvis man bruger e-cigaretter som afvænning til rygere, så kan man teoretisk kalde dem skadereducerende. Men jeg er ikke overbevist om, at det er et særligt godt middel til det formål, og i øvrigt findes der andre produkter, der kan klare den opgave, og som er reguleret som lægemidler,« siger Lungeforeningens formand Torben Mogensen.

»Den anden ting er, at nikotin er et stærkt afhængighedsskabende stof, og det er efter min bedste overbevisning skadeligt, hvis unge bruger nikotin. Jo mere man kan undgå det jo bedre, for man bliver altså afhængig af nikotin, uanset om man får det ind den ene eller anden vej,« siger han.

Torben Mogensen siger, at der stadig mangler viden om de røgfri nikotinprodukters langtidsvirkninger, og han har i øvrigt ingen tiltro til BAT’s erklærede formål om at reducere den sundhedsskadelige virkning af sin virksomhed.

Samme melding kommer fra projektchef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse, Niels Them Kjær:

»De har en interesse i at sælge mest muligt. Det andet er bare salgsgas,« siger han.

Professor Charlotta Pisinger fra Københavns Universitet mener, at søgsmålet mod Sundhedsministeriet er en del af en større strategi, som handler om at resocialisere industrien fra at være »the bad guys« til at være »the good guys«.

»De lever af at sælge et afhængighedsskabende og yderst skadeligt produkt, men de prøver at iklæde sig noget, de ikke er. De lever primært af smøger, men det andet lyder enormt godt og åbner en masse døre til politikere, og de får en masse nye kunder i biksen.«

Heller ikke hun tror på fortællingen om, at e-cigaretter og nikotinposer er vejen frem i forhold til at få rygere til at kvitte cigaretterne.

»Det lyder jo helt oplagt som en god idé, men det er bare langt mere kompliceret end som så, fordi produkterne tiltrækker de unge, og fordi rygerne ikke skifter, men ender med at bruge dem som supplement i stedet,« siger Charlotta Pisinger.

BAT, Lungeforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Charlotta Pisinger mener alle at finde støtte for deres udsagn i forskningen. Den er mangeartet og i nogle tilfælde finansieret af industrien selv.

I stævningen henviser BAT dog også til en rapport fra verdenssundhedsorganisationen WHO fra 2016. Heraf fremgik det ifølge stævningen, at det vil være en stor gevinst for folkesundheden, hvis man kan få rygere til at udskifte cigaretter med alternative produkter med lavere helbredsrisici.

Stævningen citerer dog kun en del af det pågældende afsnit i WHO-rapporten. Den citerer ikke fortsættelsen, der påpeger, at gevinsten kun kan realiseres, hvis man samtidig undgår, at unge og ikke-rygere i stor stil begynder at bruge nikotin-præparater, og at der er stor debat, om dette vil være tilfældet.

Finans har kontaktet WHO, der ikke vil kommentere en verserende retssag.

WHO oplyser dog generelt, at man har konstateret »alarmerende høje tal« for brugen af nikotinprodukter blandt børn, og at producenternes markedsføring på sociale medier benytter sig af taktikker, der anvendes over for børn.

WHO oplyser desuden, at børn og teenagere risikerer nikotinafhængighed og langvarige skadevirkninger på hjernens udvikling.

»Samtidig lobbyer disse virksomheder regeringer for minimal eller ingen regulering af deres produkter på baggrund af udokumenterede eller spekulative påstande,« hedder det i svaret fra WHO.

Inger Schroll-Fleischer er direktør for Nikotinbranchen, der er brancheorgan i Danmark for tre nikotinproducenter, herunder BAT. Hun siger, at hun altid bedriver interessevaretagelse på baggrund af dokumenterede påstande. Til gengæld savner hun dokumentation for WHO’s udsagn.

»Hvad virksomhederne gør i deres markedsføring er et spørgsmål til hver enkelt af dem, men jeg åbner stort set aldrig munden uden at understrege, at børn og unge ikke skal have et nikotinforbrug,« siger hun.

På Nikotinbranchens hjemmeside fremhæves det som en mærkesag, at røgfrie nikotinprodukter vil »være en del af løsningen på det folkesundhedsmæssige problem, som tobaksrygning udgør i dag, og sikre, at vi når målsætningen om et røgfrit Danmark i 2030«.

Er det ikke et kæmpe hykleri, når I siger, at færre skal ryge, samtidig med at jeres største medlem er en af verdens største cigaretproducenter?

»Nej, det synes jeg ikke. Færre skal ryge, og det er de interesser, jeg varetager. BAT har lagt deres øvrige kommercielle interesser i den organisation, der hedder Tobaksproducenterne,« siger Inger Schroll-Fleischer.

Hvis I var bekymret for folkesundheden, hvorfor stopper jeres medlemmer så ikke med at producere cigaretter?

»Det skal du spørge medlemmerne om.«

Charlotta Pisinger fra Københavns Universitet mener, at det bare handler om at få gjort flere mennesker afhængige af nikotin. Hvad tænker du om det?

»Det farlige ved at ryge er røgen. Nikotinen er det afhængighedsskabende og lystbetonede i at ryge, og røgfri nikotinprodukter giver mulighed for, at rygere kan fastholde et nikotinforbrug uden en lang række af de skadelige stoffer, der er forbundet med at ryge, så der er et stort skadereducerende potentiale, og det synes jeg er en god sag.«

Inger Schroll-Fleischer siger, at det er udokumenteret, at brugen af røgfri nikotinprodukter skulle føre til flere rygere af cigaretter, og hun henviser bl.a. til Sverige, hvor der har været et højt forbrug af snus, men hvor man samtidig har EU’s højeste andel af ikke-rygere.

Kan det ikke også være indgang til cigaretter?

»Det er der ikke noget, der tyder på ude i virkeligheden. Jeg ved godt, at det er en udokumenteret påstand fra nogle forskere, men hvis det var sådan, så ville der komme en bølge af rygere i Sverige, og det er ikke sket,« siger Inger Schroll Fischer.

BAT’s søgsmål blev anlagt ved Københavns Byret, men koncernen har anmodet om, at sagen henvises til Østre Landsret, fordi den indeholder principielle spørgsmål, herunder om der reelt er tale om ekspropriation uden erstatning af koncernens varemærkerettigheder.

Københavns Byret oplyser, at anmodningen tidligere i indeværende måned blev accepteret, og der er endnu ikke sat datoer på for sagens behandling ved Østre Landsret.