Erhverv

Inflationen fortsætter sin himmelflugt: Når højeste niveau siden 1983

Stigningen i forbrugerprisindekset lød på 8,7 pct. i juli.

Artiklens øverste billede
Det er blevet dyrere at være dansker i løbet af 2022.

Danskerne bliver fortsat mødt af priser, som stiger i et tempo, man skal flere årtier tilbage i tid for at finde magen til. Inflationen målt i form af forbrugerprisindekset steg i juli med 8,7 pct. målt på årsbasis, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er den højeste årsstigning siden februar 1983.

»Det er absurd høje prisstigninger. Det gør hammer ondt og kan ikke undgå at påvirke forbruget hos mange danskere,« skriver Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

Ifølge Danmarks Statistik er det især prisstigninger på varer som f.eks. fødevarer, el, brændstof og gas, som har trukket inflationen op. Det seneste år er varer nemlig steget med 13,2 pct. Denne stigning er den højeste siden februar 1982.

»Det er uhyggelig læsning. Inflationen er skudt i vejret til et niveau, som vi ikke har set i årtier, og det har gjort indkøbsturen til et mareridt for mange,« skriver Niklas Praefke, der er cheføkonom i Ledernes Hovedorganisation.

Alt efter hvilken model man bruger, svarer den høje inflation til, at en børnefamilie skal have mellem 30.000 kr. og 39.000 kr. mere op af lommen for at købe de samme varer og tjenester som for et år siden.

»Pengepungen vrider sig især i smerte, når vi tænder for strømmen, tanker bilen eller fylder indkøbskurven i supermarkedet,« lyder det videre fra Niklas Praefke.

Tallene fra Danmarks Statistik viser samtidig, at prisstigningerne har spredt sig i det danske samfund. Den såkaldte kerneinflation, hvor man trækker energi og ikke-forarbejdede fødevarer ud af ligningen, endte i juli på 5,5 pct. Det er den højeste kerneinflation, der er målt siden februar 1988.

»Det er ganske enkelt helt vildt,« skriver Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv i en kommentar.

Med dagens tal står det igen klart, at danskernes realløn falder markant i øjeblikket.

»Det er i sig selv ekstraordinært, da vi skal helt tilbage til 2012 for at finde det seneste år med fald i danskernes realløn,« lyder det fra Tore Stramer.

De seneste tilgængelige tal viser, at danskerne oplevede den største tilbagegang i reallønnen, der nogensinde er registreret, i andet kvartal. Og det ser ikke ud til at ændre sig foreløbigt, påpeger Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Dansk Metal.

»Lønstigningerne kan slet ikke følge med prisstigningerne, og det er usædvanligt. Som konsekvens står vi overfor et historisk fald i reallønnen,« skriver Erik Bjørsted i en kommentar.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.