Erhverv

Social Foodies er gået i rekonstruktion

For nylig rejste kædens revisor betydelig tvivl om den fortsatte drift i regnskabet.

Artiklens øverste billede
Social Foodies har syv butikker i Danmark. Hovedparten er i København. Foto: Screenshot/Google Maps

Den store danske iskæde Social Foodies, der har syv butikker i København og Aarhus, er gået i rekonstruktion efter en stribe år med milliontab og negativ egenkapital.

Det fremgår af Statstidende og bliver bekræftet af advokat Nicolai Dyhr, der er indsat som rekonstruktør for virksomheden.

»Der er faktisk en sund og overskudsgivende drift lige nu, og Social Foodies har et stærkt brand med fantastiske produkter og masser af kunder,« siger han.

Men hvad er der er gået galt, siden det nu er endt i en rekonstruktion?

»Det er jeg nu ved at undersøge. Men der har været en del ledelsesændringer og omstruktureringer, sideløbende med at virksomheden har ekspanderet og åbnet nye forretninger. Oveni har covid-19-nedlukninger og eftervirkningerne angiveligt ramt virksomheden hårdt.«

Er det en mulighed, at den nuværende ejerkreds helt udtræder?

»Det vælger ejerkredsen i princippet selv. Der skal indskydes ny kapital for at bringe selskabet ud af rekonstruktionen, og ejerkredsen kan frit vælge at træde til. Alternativt er der stor interesse fra potentielle investorer« siger Nicolai Dyhr, som håber at have bindende investortilsagn inden den 1. september, hvor han skal holde møde med selskabets kreditorer.

Thor Thorøe har grundlagt både Paradis Is, som han nu er ude af, og Social Foodies. Foto: Casper H. Christensen

Social Foodies har i øjeblikket en bred ejerkreds med grundlægger Thor Thorøe som største medejer. Derudover er fagforeningen Lederne også blandt ejerne bag Social Foodies, som slår sig op på at være en socialøkonomisk virksomhed, der støtter bæredygtige projekter og prøver at forbedre forholdene for småbønder i Afrika.

Finans arbejder på at få en kommentar fra Social Foodies’ direktør og grundlægger Thor Thorøe, som også har stiftet Paradis Is.

Tidligere har han fortalt, at Social Foodies skulle ekspandere voldsomt i Danmark og åbne i udlandet.

Sådan ser der ud i Social Foodies' aarhusianske butik, der drives som franchise.

Social Foodies kunne i juni fremvise et regnskab for 2021, der bød på et underskud efter skat på 3,2 mio. kr. Det gjorde egenkapitalen negativ med over 5 mio. kr., og selskabets revisor rejste betydelig tvivl om den fortsatte drift.

Selv skrev Social Foodies i sit regnskab, at virksomheden håber at få konverteret noget af den kortfristede gæld til langfristet gæld.

Social Foodies beskæftiger over 100 ansatte og blev stiftet i 2013.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.