Erhverv

Dagligvarekæder i intens kamp om at være danskernes foretrukne discountforretning

Coop og Nemlig.com lancerer nye tiltag for at imødekomme danskernes fokus på pris. Ifølge ekspert er det et spil for at tiltrække kunder i et yderst svært marked.

Artiklens øverste billede
Topchef og stifter af Nemlig.com Stefan Plenge fotograferet på virksomhedens hovedkontor i Brøndby. Fotograf: Charlotte de la Fuente

Coronatidens storforbrug af dyrt oksekød og andre dagligvarer i den dyre ende er forbi. I stedet har forbrugerne skærpet fokus på pris, og det får nu dagligvarekæder til at lancere prisreduktion på en række varer i forsøget på at fremstå som markedets billigste alternativ.

Torsdag lancerede både Coop, som omfatter kæder som Fakta, Coop 365discount, Kvickly og SuperBrugsen, og onlinesupermarkedet Nemlig.com en prisreduktion på en række varer. Det sker, efter at Salling Group, som ejer Føtex, Netto og Bilka, allerede i maj annoncerede prisloft på udvalgte dagligvarer.

»Forbrugerne har ikke de samme penge mellem hænderne, som de havde for kort tid siden. Derfor skal vi også reagere på det. Vores kunder er ikke anderledes end andres kunder, og vi skal selvfølgelig være relevante, også når det kommer til pris,« siger Stefan Plenge, som er adm. direktør og sammen med Anders Holch Povlsen ejer Nemlig.com.

Han fortæller, at Nemlig.coms nye prisstrategi kommer til at koste 40 mio. kr. det første år, ligesom organisationen i Brøndby er blevet gennemgået og arbejdsgange effektiviseret. I den forbindelse er 20 medarbejdere blevet opsagt.

Forbrugerne siver mod Rema 1000 og Netto, som er stærkt positioneret på discountmarkedet, og den coronarelaterede fremdrift på onlinehandel er faldet tilbage.

Vi gør alle sammen, hvad vi kan for at fremstå billige og gode og have gode tilbud.

Henrik Vinther Olesen, Group Vice President i Salling Group

Ifølge detailhandelsekspert Dorte Wimmer fra Retail Institute Scandinavia er de forskellige tiltag fra dagligvarekæderne et forsøg på at tiltrække kunder i et svært marked.

»Jeg ser det meget som en positioneringsøvelse, der er i gang i øjeblikket. Kæderne forsøger at positionere sig ind på at være billige i danskernes perception. Det er en måde at positionere sig ind på en ny bane, hvor det handler om at komme på plads på prisen. Den skal være i orden, og det er blevet endnu vigtigere. Tilbud betyder ekstremt meget for danskerne lige nu,« siger hun og tilføjer, at det kan være svært for forbrugerne at gennemskue både priser og profil.

Når der er en, som går ud med et tiltag, så sker der hurtigt det, at andre er med i samme bolgade, og det gør det lidt svært for forbrugerne at finde rundt i,« siger hun.

Dorte Wimmer pointerer, at der ikke er tale om mange varer ud af kædernes fulde sortiment. For Coops vedkommende er der tale om 400 varer, mens Nemlig.com vil prismatche 1.800 af onlinesupermarkedets mest solgte dagligvarer op mod discountkæden Rema 1000.

I Salling Group mærker man også forbrugernes ændrede adfærd. Group Vice President Henrik Vinther Olesen understreger, at Salling Groups tiltag med prisloft ikke er »et stunt« fra deres side. De stigende omkostninger og højere priser er reelle, men det er prisloftet også, lyder det.

»Vi gør alle sammen, hvad vi kan for at fremstå billige og gode og have gode tilbud. Alle forsøger selvfølgelig lige nu at positionere sig i forhold til de behov, der er blandt forbrugerne,« siger Henrik Vinther Olesen.

Fra Nemlig.com og Stefan Plenge lyder det også, at man i alle dele af forretningen har »markant øgede omkostninger.« Han erkender også, at kunderne køber ind på Nemlig.com både anderledes og mindre end for et år siden.

»Det er den udvikling, som vi med den nye strategi og nye initiativer imødekommer. Det skal ikke være dyrere at købe sine dagligvarer på nettet, end det er i den fysiske butik,« lyder det fra Stefan Plenge.

Salling Group er landets suverænt største dagligvarevirksomhed med en samlet omsætning i 2021 på 66,2 mia. kr. og et overskud på knap 2 mia. kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.