Erhverv

Flere supermarkeder begrænser åbningstiden efter stigende energipriser

Kvickly, Meny, Dagli' Brugsen og Spar er blandt de kæder, der har ændret i åbningstiden.

Artiklens øverste billede
Fra oktober er der kortere tid at handle i hos flere kendte dagligvarekæder. Arkivfoto

Snart bliver det mere omstændeligt at suse forbi købmanden efter en liter mælk, brød til madpakken eller andre dagligvarer i ydertimerne.

Fra oktober begrænser flere supermarkedskæder åbningstiden. Det gælder bl.a. flere butikker hos Dagrofa og Coop, der ejer dagligvarekæderne Kvickly, Dagli’ Brugsen og Coop365.

»Det er rigtigt, at der er flere af vores selvstændige brugsforeninger, der har begrænset åbningstiden. Vi ser også på det på samlede niveau. Det er ikke umuligt, at vi kommer til at gøre noget, men vi har endnu ikke en plan for det endnu,« siger Jens Juul Nielsen, informationsdirektør hos Coop.

Han kender ikke det præcise antal af Coop-butikker, som har besluttet at holde kortere åbent. Hans indtryk er dog, at det »fortsat er relativt begrænset«.

»Det er for at spare på energi, at butikkerne regulerer åbningstiden, fordi elregningen er så stor. Det skal selvfølgelig opvejes mod kundernes behov det enkelte sted, og hvad konkurrenterne gør i området,« siger Jens Juul Nielsen.

Enkelte steder er de kortere handletimer allerede trådt i kraft, og på Facebook har bl.a. Kvickly i Ringkøbing, Aars, Grenaa og Vejen informeret om, at de skærer alt fra 45 minutter til 2 timer af åbningstiden. Det sker for de fleste enten i morgen- eller aftentimerne.

Også Dagli’ Brugsen i Millinge, Bindslev og flere andre steder har gjort det klart for kunderne, at de har kortere tid at handle i. Det samme har Spar i Karrebæksminde og Meny i Nyborg og Svogerslev.

»Vores lokale købmænd er nødsaget til at tage forskellige greb for at spare så meget som muligt på elregningen. Det kan være at reducere belysningen, skrue ned for varmen i butikken eller begrænse åbningstiden. Det sker altid med tanke på kundernes gode handleoplevelse, som selvfølgelig skal påvirkes mindst muligt,« skriver Esben Keller, kædedirektør for Spar, Min Købmand og Let-Køb, i en mail til Finans.

Ifølge ham er kæderne blevet mødt med »stor« forståelse og opbakning fra lokalsamfunderne, selvom dagligvarebutikkerne har været nødsaget til at begrænse åbningstiden.

Rema 1000 oplyser, at kæden endnu ikke har reguleret åbningstiderne, men koncernen følger - ligesom de øvrige aktører - udviklingen.

Salling Group er endnu ikke vendt tilbage på Finans’ henvendelse.

Supermarkedskæderne er lagt fra de eneste, der er presset af stigende elpriser og øgede omkostninger.

Flere lokale forretninger, bagerier og detailhandlen mærker også konsekvenserne. Ifølge brancheorganisationen Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD), der har 600 bagerier under sig, er de stignende priser skyld i, at flere bagerier er bukket under.

»Hvis udviklingen fortsætter, mister vi formentligt 30 bagerier mere inden nytår,« har Henrik Mühlendorph, direktør for BKD, udtalt til Finans.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.