Erhverv

Hackere og falske tilbud har sneget sig med til tilbudsfesten: Sådan undgår du dem

Antallet af hjemmesider, der vil snyde dig, er steget frem mod black friday. Samtidigt annoncerer nogle butikker med gode tilbud, der kan vise sig at være kunstige. Her er din guide til den farlige tilbudsjungle.

Artiklens øverste billede
Mange butikker har adskillige gode tilbud på black friday. Men det er med at holde tungen lige i munden - ikke alle vil dig det lige godt. Foto: Rikke Kjær Poulsen

Der er gode tilbud at hente i denne uge, men blandt de lave priser gemmer sig også folk, der vil snyde dig.

Falske tilbud og ondsindede aktører er hoppet med på tilbudsjagten til black friday. Fra starten af november, er adskillige falske shopping-hjemmesider blevet oprettet af hackere, der vil have fingrene i dit kreditkort. Samtidigt er mange produkters priser sat op de seneste måneder, så butikkerne kan sælge dig varer, som er sat kunstigt meget ned til black friday.

Det kan være lidt af en tilbudsjungle, når man bevæger sig ind på de mange shopping-sider i denne tid. Derfor har vi - med lidt kyndig eksperthjælp - fundet frem til nogle gode råd, der kan hjælpe dig med at komme sikkert ud på den anden side af junglen.

Gå til: Kunstige tilbud
Gå til: Falske hjemmesider

Først gælder det de kunstige tilbud

I tiden op til black friday hæver nogle butikker prisen på en del af sine varer. Når den store tilbudsdag oprinder, bliver varerne så sat ned med en vis procentsats. Fordi de først stiger i pris - og dernæst falder markant - ser tilbuddene vildere ud, end de egentlig er.

Det kan være svært at spotte sådanne kunstige tilbud. Derfor overvåger prissammenligningssiden Pricerunner løbende 35.000 produkter, så man kan følge produkternes prisudvikling over tid. Overvågningen finder, at 23 pct. af tilbuddene på black friday i 2021 var kunstige.

Dugfriske tal fra Pricerunner, viser at det fredag morgen er 25 pct. af tilbuddene, der af Pricerunner vurderes som kunstige. I år skal inflationen dog tages i mente. De generelle prisstigninger gør det nemlig sværere at gennemskue, hvilke varer der stiger som følge af generelle prisstigninger, og hvilke der pustes kunstigt op.

Det er til gengæld stensikkert, at der er kunstige tilbud blandt varerne på black friday. Derfor kommer forbrugeranalytiker hos Pricerunner, Katrine Barslev, med sine tre bedste råd til, hvordan man undgår at brænde hele opsparingen af på black friday.

Råd 1: Tjek prishistorikken.

»For det første synes jeg, man skal tjekke prishistorikken. Her kan man faktisk selv, som forbruger, tage ansvar for sin egen økonomi, ved at se på, hvordan prishistorikken har set ud. Nu nævner jeg selvfølgelig Pricerunner, som én af de sider, der kan det. Men simpelthen gå ind og se på, hvordan prisen har udviklet sig gennem tiden,« siger Katrine Barslev.

Det tyder på, at mange danskere allerede benytter sig af sådanne services. En undersøgelse, YouGov har lavet for Pricerunner, viser, at 71 pct. af danskerne sammenligner priser, inden de køber varer.

Råd 2: Lav en plan.

Begejstringen kan hurtigt tage over, når de store sorte tal på gule prisskilte rykker frem. Men i stedet for at blive lokket af de mange tilbud, bør man lige trække vejret en ekstra gang, før man køber.

»Man skal overveje, om man faktisk har brug for de ting, man vil købe. Det kan være virkelig let at blive fristet og købe over evne. Vælg i stedet nogle ting ud, du gerne vil have, og som har langtidsholdbar værdi for dig.«

Råd 3: Tag det roligt.

Danskerne har gennem årene taget black friday rigtig godt til sig. Faktisk så godt, at det er blevet til en hel sort uge med gode tilbud. Det skal man som forbruger benytte sig af, siger Katrine Barslev.

»Et godt tip er, at man faktisk kan tage det roligt. Black friday er ikke bare friday længere. Det er black week. Vi har set gode tilbud hele ugen, og det fortsætter ind i weekenden. Så selvom man ser et godt tilbud, man gerne vil slå til på, kan man faktisk godt - i hvert fald i de fleste tilfælde - tage det roligt og sove på det.«

Falske hjemmesider

Mens nogle forbinder black friday med en myriade af gule skilte på gågaden, udspiller dagen sig for mange andre på internettet.

Uanset, om man shopper i gågaden eller på nettet, skal man skal passe på med, hvilken vej man bevæger sig ned ad. For selvom gågaden er ganske sikker, kan dens gyder være nok så skumle.

Det samme gælder for internettet, hvor falske hjemmesider lurer blandt de troværdige.

Hver 20. shoppingside, der er oprettet i november, er falsk. 17 pct. af alle ondsindede mails sendt i november relaterer sig til ordrer, levering og fragt.

De to tal viser, at hackerne er kommet med på black friday. Tallene er fra it-sikkerhedsfirmaet Check Points analyse afdeling, Check Point Research.

Ved at holde sig vaks kan man dog undgå de ondsindede aktører. Her er tre gode råd, vi har samlet fra Check Point og Forbrugerrådet Tænk, som du kan tage med dig, så du ikke ender i en farlig afkrog af internettet.

Råd 1: Køb fra sider, du stoler på

Vil du være på den sikre side, skal du købe fra sider, du kender. Hvis du er usikker på, om en dansk hjemmeside er til at stole på, kan du læse anmeldelser på sider som Trustpilot. Derudover kan du se, om hjemmesiden er e-mærket, ved at søge efter den her. Hvis den er e-mærket, har siden forpligtet sig til at overholde gældende lovgivning.

Selvom en hjemmeside ser ud til at være troværdig, kan den dog stadig være falsk.

Råd 2: Tjek sidens link.

En falsk hjemmeside kan nemt opsættes, så den ligner de sider, du normalt handler på. Der er til gengæld én ting, hackerne ikke kan efterligne: hjemmesidens link.

Hjemmesidens link - det, du ser øverst i din browser - kan f.eks. være www.finans.dk. Når hackere opretter falske hjemmesider, køber de et navn til hjemmesiden, der ligner det, du kender. Hvis nogen var ude på at efterligne Finans’ hjemmeside, kunne de f.eks. ændre hjemmesidens link til www.fin4ns.dk.

Målet er, at forbrugeren ikke lægger mærke til den lille ændring. Ved at opdage sådanne små ændringer i linket, kan man hurtigt undgå de falske hjemmesider.

Råd 3: Pas på links i e-mails.

Hackere bruger ofte mails som metode til at lokke forbrugere ind på de falske hjemmesider. På den måde sikrer hackerne, at du lander på deres falske side i stedet for den rigtige, som du ellers ville finde med en google-søgning.

Derfor skal man i stedet gå direkte ind på den hjemmeside, man vil besøge, ved f.eks. at google den.

Til sidst: Brug din sunde fornuft.

Er tilbuddet lige lovligt godt? Er der et eller andet underligt ved den måde, siden ser ud på?

Din mavefornemmelse får dig langt, når du skal begå dig på nettet. Mange aktører vil snyde dig, men heldigvis er der langt flere, der mener det ganske godt.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.