Erhverv

Politisk uro sender virksomheder på overarbejde i Kina: »Det lurer hele tiden i baghovedet«

Danske virksomheder ser med stigende bekymring på den seneste geopolitiske udvikling i Kina. Trods ambitioner om at trække sig ud af landet, er det ikke ligetil, lyder det fra to virksomheder.

Artiklens øverste billede
Lemus holder skarpt øje med andre produktionsalternativer til Kina. Men indtil videre er der ingen, der kan måle sig med landet, som har investeret heftigt i teknologi, påpeger Rasmus Kastrup: »Vi er klar til at rykke, lige så snart, vi kan.« Foto: Gregers Tycho

Erfaringerne fra Ukraine-krigen har sat sig i mange danske virksomheder. Og nu skaber den tilspidsede geopolitiske situation i Kina bekymring hos danske virksomhedsejere med tætte forretningsbånd til Kina.

»Det lurer hele tiden i baghovedet,« siger Per Poulsen, adm. direktør i virksomheden Sabetoflex, der har en del af produktionen i Kina.

Han er som nogle andre danske virksomheder i gang med at rykke ud af Kina - og den skærpede geopolitiske situation i landet har kun bekræftet ham i ønsket om at komme ud af landet.

Den seneste tid er spændingerne mellem Kina og Taiwan taget til, og det har fået forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til at opfordre danske virksomheder til at trække sig fra Kina. 

Han mener, at landet agerer aggressivt og spår, at handelskrigen mellem USA og Kina vil blive intensiveret. Han ser en risiko for, at geopolitiske udfordringer kan give virksomhederne problemer, ligesom da Rusland invaderede Ukraine.

Selvom Sabetoflex ikke er så afhængig af Kina, som virksomheden har været tidligere, bekymrer situationen stadig den jyske virksomhed, der har fem pct. af produktionen i Kina.

Virkeligheden er en anden, end dengang Per Poulsen i 2001 tog til Kina for at se på muligheder for producenten af taginddækninger, som endte med at få produceret »smådimser,« beslag, bæringer, plastforme og rustfrie stålnet ved kinesiske underleverandører.

Problemer med leverancer og svingende kvalitet af produkterne fik i 2017 Sabetoflex til at hive noget produktion hjem. Siden er 80 pct. trukket hjem til Danmark.

»Vi vil have det hele ud af Kina. Det er ikke muligt i øjeblikket, fordi vi stadig har nogle produkter, som vi ikke har kunnet få produceret andre steder,« siger Per Poulsen, adm. direktør i Sabetoflex.

Den udfordring er Sabetoflex ikke ene om. 

Højttalervirksomheden Lemus tog i 2019 en beslutning om at trække produktionen ud af Kina. En af årsagerne var, at fragtpriserne steg eksplosivt. Samtidig ønskede firmaet at drage fordel af Danmarks designtradition og skabe arbejdspladser i Danmark med bedre arbejdsforhold.

Lemus holder skarpt øje med andre produktionsalternativer til Kina. Men indtil videre er der ingen, der kan måle sig med landet, som har investeret heftigt i teknologi, påpeger Rasmus Kastrup: »Vi er klar til at rykke, lige så snart, vi kan.« Foto: Gregers Tycho

»Det var et langt sejt træk og kostede mange penge. Men det var det hele værd,« siger Rasmus Kastrup, adm. direktør og stifter af Lemus, der vil skyde på, at flytningen har kostet virksomheden »et par millioner«, hvilket er mange penge for en mindre virksomhed som Lemus.

I dag ligger størstedelen af produktionen i Danmark på nær 10 pct., som ligger i Kina og Europa.

»Vi bliver tit tilbudt, om vi ikke lige skulle spare 30-40 pct. ved at producere i Kina, og vi siger konsekvent nej. Vi vil det simpelthen ikke mere. Med alt det, der er sket nu, så er vi meget tilfredse med beslutningen,« siger han.

Den geopolitiske situation i Kina bekymrer ham.

»Vi er bange for, at Kina er på randen af at invadere Taiwan. Der er en risiko ved, at der kan komme samme sanktioner mod Kina som mod Rusland.«

»Det er superkritisk«, siger Rasmus Kastrup om det scenario.

Hos interesseorganisationen SMVDanmark opfordrer internationaliseringschef Jens Kvorning små og mellemstore virksomheder, der udgør medlemsskaren, til at sprede deres aktiviteter.

Organisationen har hjulpet danske virksomheder med at etablere nye samarbejder med underleverandører i bl.a. Vietnam og Bangladesh, efter at bl.a. stigende lønomkostninger, pandemien og de geopolitiske udfordringer har gjort fordelen ved at være i Kina relativt mindre.

Anders Fogh Rasmussen fremhæver, at danske virksomheder kan komme i knibe i Kina, som vi så med Rusland. Er det ikke en risiko? 

»Jo, det vil jeg helt sikkert tro. Samtidig er vi begyndt at se tydelige tegn på protektionisme og national tænkning, hvor man prioriterer de kinesisk ejede virksomheders interesser på bekostning af udenlandske virksomheder,« siger Jens Kvorning.

Han oplever ikke medlemmerne som »paniske«, men tilføjer, at virksomhederne følger udviklingen i Kina tæt.

Geopolitik er noget, danske direktioner er begyndt at beskæftige sig mere indgående med. Det fortæller Peter Thagesen, underdirektør for global handel i Dansk Industri.

Han mener dog, man skal være forsigtig med at sammenligne Kina og Rusland.

»Der er ingen tvivl om, at det er blevet mere kompliceret at drive virksomhed i Kina. De seneste tre år har været ekstremt hårde. Men Kina er et stort marked, det vil det blive ved med at være,« siger han.

»Jeg taler ikke med virksomheder, der overvejer deres samlede aktiviteter i Kina og at trække sig helt. De virksomheder, der er i Kina, bliver der, men jeg er ikke i tvivl om, at der er mange, der overvejer, hvor sårbare de er over for Kina, og om man skulle sikre sig alternative underleverandører i andre lande.«

Store investeringer kan ikke flyttes fra Kina til Vietnam over natten, men Peter Thagesen peger på, at der er en »stærk trend« i retning af at lægge æggene i flere kurve end tidligere.

Der er flere større usikkerhedsmomenter for virksomheder i Kina i øjeblikket: Punkt et er det geopolitiske, og hvordan det udvikler sig, siger Tom Behrens-Sørensen, bestyrelsesformand i foreningen Danish Chinese Business Forum med 100 danske virksomheder som medlemmer.

»Overordnet ser vi, at der er en gentænkning af kinesisk strategi i bestyrelses- og direktionslokalerne, der er fremtvunget af en ny geopolitisk virkelighed,« siger formanden.

Han oplever også, at visse virksomheder vælger at lægge deres forretningsmodeller om eller trække sig fra Kina. Det gælder dog ikke de største virksomheder, som har foretaget store investeringer i Kina. De gentænker i højere grad forsyningskæder og diversificerer forretningen til flere lande.

Selvom virksomhederne kender vejen tilbage til Europa, er det ikke ligetil.

»Europa er 30 år bagud i forhold til Kina. Vi har ikke kompetencerne til at producere den her lille forstærkerdel, som fylder 10 pct. af vores produkt,« siger Rasmus Kastrup fra Lemus, der leder efter alternativer til Kina.

»Lige nu risikerer vi, at der sker noget i verdenssituationen, der gør, at vi ikke kan få den del fra Kina mere. Vi tænker næsten hver dag på, hvordan vi kan komme uden om den risiko og undersøger alternative muligheder. Der er nødløsninger, men det er ikke optimalt,« siger han.

Hos Sabetoflex er man afhængig af særligt én komponent fra Kina, som virksomheden ikke kan få andetsteds. Finder virksomheden en ny underleverandør, er Kina fortid for virksomheden, der senest vil være ude i 2024.

»Det er en forfærdelig tid at drive virksomhed i. Vi har konstante prisstigninger, og alle med aktivitet i Kina er nervøse for en eventuel konflikt med Taiwan. Men vi så, at Europa kunne stå sammen efter krigen i Ukraine. Kriserne har lært os at være effektive,« siger Per Poulsen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.