Skatteminister ærgrer sig: Elmarkedets mellemhandlere kan beholde deres ekstraordinære overskud
Regeringen forventer at opkræve 400 mio. kr. i overnormal indtjening hos landets elproducenter. Til gengæld slipper mellemhandlerne trods udsigt til rekordregnskaber på stribe.
Selv om elmarkedets mellemhandlere tjener styrtende summer på energikrisen, slipper de for den brandbeskatning, som nu rammer dem, der producerer elektriciteten. Det oplyser skatteminister Jeppe Bruus (S) til Finans.
»Det er ikke lykkes at lave en model i forhold til mellemhandlerne, som vi kan anvende på nuværende tidspunkt«, siger skatteministeren.
Det har længe været kendt, at regeringen ville gå på jagt efter overnormal indtjening i elsektoren. Nu er lovudspillet så endelig på plads, og de selskaber, som udelukkende handler med strøm, kan i ro og mag hive enorme overskud hjem.
For nylig viste årsregnskabet fra handelsselskabet Powermart, at 21 ansatte tidoblede overskuddet, der endte på 457 mio. kr. efter skat. Det er ifølge fageksperter et billede, der med sandsynlighed vil gentage sig i kommende regnskaber hos andre mellemhandlere.
Skatteministeren lægger da heller ikke skjul på, at han ærgrer sig over, at mellemhandlerne slipper.
»Sidste år oplevede vi, at markedet ikke fungerede. Der var enormt store udsving i priserne, og der var mange historier om mellemhandlere i forskellige afskygninger, der scorede endog meget pæne profitter. Derfor var det en prioritering for os at få mellemhandlerne med, og det var også det, der var bred opbakning til i Folketinget,« siger Jeppe Bruus.
Han forklarer, at der er tale om en bred vifte af virksomheder, som gør det vanskeligt at udvikle en beskatningsmodel, der virker efter hensigten.
Men den udlægning giver SF’s erhvervsordfører Lisbeth Bech-Nielsen ikke meget for.
»Det er en falliterklæring, at regeringen ikke har kunnet finde en løsning på det. Det er jo tydeligt, at mellemhandlerne om nogen har haft snablen dybt nede i forbrugernes lommer,« siger Lisbeth Bech-Nielsen.
Jagten på overnormal profit blev indledt i EU i september sidste år, hvor elkunderne var hårdt ramt af historisk høje priser. Derfor blev medlemslandene enige om at opkræve noget af overskuddet fra de energiselskaber, der nød godt af krigen i Ukraine.
I Danmark er processen trukket ud på grund af den langstrakte regeringsdannelse, og først nu er skatteministeren klar med detaljerne for den danske implementering af EU’s forordning.
Lovforslaget sendes i høring fredag, og ifølge det skal der indføres et indtægtsloft på 1,34 kr. per kilowatttime (kWh). Hvis producenten får mere end det, beskattes merindtægten med 90 pct., og pengene sendes retur til forbrugerne.
Ordningen er midlertidig og udløber d. 30. juni i år. Ind til da forventer Skatteministeriet at opnå et provenu på 400 mio. kr., der primært kommer fra producenter af vind- og solenergi.
Skatteministeren har ikke noget bud på, hvor stort provenuet ville være, hvis loftet også omfattede mellemhandlerne.
Den uafhængige energikonsulent Hans Henrik Lindboe fra Ea Energianalyse mener, at det er problematisk, at mellemhandlerne slipper. Så længe ordningen kun omhandler producenterne, kommer der ikke mange penge i statskassen, forudser han.
»Så snart de sidste vindmølleejere og solcelleejere begynder at forstå, hvad ordningen går ud på, så undviger de. Det kan godt være, at der er nogen, der går i fælden den første måned, men derefter kommer de ikke til at sælge deres strøm til priser, der ligger over loftet,« siger Hans Henrik Lindboe.
Omvendt har erhvervsorganisationerne Dansk Erhverv og Green Power Denmark argumenteret for, at man er nødt til at undtage mellemhandlerne. Ellers mener de, at man ville skubbe dygtige danske mellemhandlere til udlandet, fordi de kan slippe for brandbeskatningen mange andre steder.
Skatteministeren insisterer på, at det alene er kompleksiteten, der har fået ham til at stikke mellemhandlerne en fribillet.
Han lover samtidig, at embedsmændene i Skatteministeriet vil arbejde videre på at udvikle en model, som kan få mellemhandlerne ind under loftet. Det er selv om en ny model ikke vil kunne komme i spil, inden den midlertidige forordning udløber til sommer.
»Hvis der opstår en situation til sommer eller næste år, hvor man laver en lignende øvelse på EU-plan, så vil vi gerne have en model klar for mellemhandlerne, så vi har det værktøj i kassen,« siger Jeppe Bruus.
EU-Kommissionen har allerede foreslået, at indtægtsloftet gøres permanent. Det er et af flere punkter, som medlemslandene skal forhandle om til marts i forbindelse med en ny elmarkedsreform.