- For abonnenter
EU-efterforskning skal sikre beviser imod Putin og russiske topfolk
En ny international efterforskningsenhed skal indsamle beviser imod de russiske topfolk, der beordrede invasionen af Ukraine igangsat. Manglen på en egnet domstol gør retsopgøret usikkert.
BRUXELLES
Arbejdet for at straffe toppen af det russiske regime for krigen i Ukraine intensiveres. En ny international efterforskningsenhed skal sikre bevismaterialet til et fremtidigt retsopgør.
Bag enheden, som placeres tæt ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag, står EU i et samarbejde med blandt andet Holland.
»Vi er klar til at starte arbejdet meget hurtigt. (…) Gerningsmanden skal stilles til ansvar,« siger Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen.