Sorte svaner hærder erhvervsledere: »De er blevet programmeret til at tage højde for det, vi ikke ved i dag«
De mange kriser har skærpet evnen til at omstille sig og sikret en betydelig modstandskraft hos store dele af dansk erhvervsliv. Virksomhederne vil også blive stærkt udfordret i 2023, lyder vurderingen fra virksomheder og banker, efter at regnskabssæsonen er fløjtet i gang.
De sidste par år har hærdet danske virksomheder og slået behovet for konstant risikostyring utvetydigt fast.
Sådan lyder vurderingen fra en række centrale aktører i dansk erhvervsliv, i forbindelse med at resultaterne for 2022 er begyndt at tikke ind hos virksomhederne.
»Danske virksomheder er blevet rigtigt dygtige til at styre en virksomhed i en tid, hvor der ikke er meget at styre efter. Det har corona-krisen lært dem,« siger Peder Bach, der er direktør med ansvar for store erhvervskunder i Nordea.
Den vurdering deler Niels Bang-Hansen, der er erhvervskundedirektør i Danske Bank. Han møder trods udsigten til recession stadig mere optimisme end pessimisme, når han taler med sine kunder.
»Danske virksomheder har håndteret corona, de har håndteret forsyningsproblemer og en krig i Ukraine, med alle de udfordringer der følger, men de tjener stadigvæk penge og er stadigvæk stærkt polstrede. Danske virksomheder er blevet stærkere i risikostyring, de er blevet programmeret til at tage højde for det, vi ikke ved i dag,« siger han.
I en række af de første årsregnskaber fra danske virksomheder tegner geopolitisk uro, ændrede forbrugsmønstre og fortsatte bump i forsyningskæderne dystre udsigter for dansk erhvervsliv.
Og derfor kan evnen til risikostyring blive afgørende i 2023.
Det mener Jens Bjerg Sørensen, der er adm. direktør i industrikonglomeratet Schouw og næstformand i Salling Group. Han fortæller, at de sidste par år har været fuldstændig uden fortilfælde. 2022 var ekstraordinært, og det forventer han også, at 2023 bliver.
»Hastigheden, hvormed verden ændrer sig, er voldsom,« siger han og peger blandt andet på, at flere virksomheder i løbet af året måtte trække sig fra Rusland.
Samtidig kunne Finans for nylig beskrive, hvordan en række danske virksomheder er begyndt at trække sig ud af Kina for at mindske den geopolitiske risiko. Noget, som erhvervsmanden Jørgen Huno Rasmussen, der bl.a. er næstformand i Rambøll og Terma, for nylig også opfordrede danske virksomheder til at gøre.
Den tendens genkender Michael Ebbe, finansdirektør i transportkoncernen DSV, der præsenterede et rekordregnskab torsdag.
»Flere af vores kunder flytter dele af deres produktion ud af Kina til Vietnam eller Filippinerne, fordi de er bekymrede for Kina-Taiwan-situationen. Det er vi begyndt at se de første spæde tegn på,« siger Michael Ebbe.
Og dette ryk er ifølge Peder Bach endnu et eksempel på et omstillingsparat dansk erhvervsliv.
»Hvis Rusland-Ukraine var et stormvejr at navigere i, så er Kina-Taiwan-krisen en tyfon,« siger han.
Men kriser giver også muligheder, påpeger Jens Bjerg Sørensen.
»Jeg ser mange muligheder i 2023. Når man er en stærk og solidt funderet virksomhed, som vi er, giver det også et spillerum til at være en smule mere risikovillig. Vi kan samle op på nogle muligheder, som andre har svært ved, og som nogle måske ikke rigtig tør.«
Schouw løftede i januar lidt af sløret for sit regnskab for 2022, hvor selskabet ser ud til at have overgået egne forventninger på både omsætning og driftsresultat. Samtidig forventer Schouw yderligere vækst i 2023.
En del af den succes tilskriver han risikostyring.
»Vi har investeret i lageropbygning. Og det har været store investeringer. Det har gjort det muligt for os at source på rette tid, og når det var muligt. Vi blev nødt til at købe hjem, når vi kunne, og det har krævet stærke finansielle muskler.«
Hos Novo Nordisk har adm. direktør Lars Fruergaard Jørgensen kunnet fremlægge et rekordresultat og udsigt til solid vækst i 2023.
Det på trods af, at medicinalgiganten har oplevet forsyningsproblemer i løbet af 2022 på en række af sine mest efterspurgte produkter. Derfor investerer virksomheden i det kommende år 25 mia. kr. i sine produktionsfaciliteter.
»Verden har til en vis grad været naiv omkring, hvordan vi har drevet globaliseringen. Vi er endt med at være afhængige af kritiske komponenter fra steder langt væk, hvor vi er uden kontrol,« siger han.
Ifølge Peder Bach vendes hver en sten i danske virksomheder i øjeblikket for at beskytte bundlinjen.
Eksempelvis forsøger virksomhederne ifølge Peder Bach at genforhandle aftaler med deres samarbejdspartnere for at sikre, at de er tidssvarende.
Mens dele af 2022 var præget af mangel på arbejdskraft og rekrutteringsproblemer, er verden også på det punkt ændret på ganske kort tid.
Senest har Danish Crown fyret 150 medarbejdere. Og det bliver ikke en enlig svale i 2023, spår Peder Bach.
»Kommer der til at ske afskedigelse blandt de største virksomheder? Uden tvivl. Få vil gøre det af nød, mens andre vil gøre det for at sikre rettidig omhu i forhold til at reducere risikoen i virksomheden,« siger han.
Samme tendens ser Helene Bløcher, der ligeledes er erhvervskundechef i Nordea med ansvar for kunder i SMV-segmentet.
»Det, der er kommet rigtig mange virksomheder til gode, er vores fleksible jobmarked. Vi kan sætte folk i bøgerne, når der er brug for det, og tage dem af, når det er behovet,« siger hun.
Ifølge Niels Bang-Hansen er udfordringerne, som verden har budt danske virksomheder de sidste par år, blevet mere sammenkoblet. Klimakrisen kræver digitalisering. Det samme gør indkøb, som også afhænger af den geopolitiske situation.
Det sætter krav til, hvordan virksomheder sammentænker deres risikostyring, men det skaber også muligheder for at kunne slå flere fluer med ét smæk for de omstillingsparate, danske virksomheder.
Noget, der vil give en fordel i konkurrencen med andre landes virksomheder, siger Niels Bang-Hansen.
»De seneste par år har vi set, den ene sorte svane efter den anden flyve over hovedet på os. På trods af det må vi jo bare konstatere, at dansk erhvervsliv har været særdeles modstandsdygtig.«