Milliardbonus til energihandlere vækker vrede i Norge

2,26 mia. kroner af den norske variant. 

Så meget har den norske pendant til Ørsted, Statkraft, givet til sine medarbejdere i »andre fordele« i 2022. Det er en dramatisk stigning i forhold til de 920 mio. norske kr., som man udbetalte i 2021 og energiselskabet noterer i årsregnskabet, at stigningen primært er på grund af præstationsrelaterede bonusser.

I et interview med Dagens Næringsliv giver topchef i Statkraft, Christian Rynning-Tønnesen udtryk for, at det er selskabets energihandlere, som er blevet belønnet efter et særdeles godt år.

»Det har været exceptionelt. Langt udover hvad vi havde forestillet os,« siger han til avisen.

Det er markedsdivisionens resultat på 10,4 mia. norske kr. efter et 2021, hvor der var blevet tabt 4,3 mia. kr., som topchefen beskriver for avisen. Han vil dog hverken kommentere bonusser nærmere eller komme ind på, hvor mange medarbejdere den ekstra milliard i bonus er fordelt på.

Det kan dog konstateres, at der er 4.622 årsværk ansat i Statkraft, som sammenlagt har fået 3,7 mia. norske kr. i løn, mens der ifølge Dagens Næringsliv er knap 100 energihandlere, som altså har nydt godt af milliardbonussen, ansat. Det kan ligeledes konstateres, at Statkrafts stilhed om bonusserne, som var gemt væk i en note i et årsregnskab på 263 tætskrevne sider, har vækket vrede i Norge. 

»Jeg synes, det er vanskeligt at forstå,« har formanden for det norske el- og it-forbund, Jan Olav Andersen, sagt til Dagens Næringsliv.

Der har ligeledes været heftig kritik på tværs af partiskel, hvor Arbejderpartiets erhvervsordfører Per Vidar Kjølmoen har kaldt bonusserne »tonedøve«, mens den tidligere konservative minister fra Høyre, Thorhild Widvey, har kaldt den manglende åbenhed om dem for »umusikalske«. Kritikken er ikke mindst gået på, at Statkraft er statsejet.

Den voldsomme kritik har fået topchef Christian Rynning-Tønnesen til at beklage, at man ikke havde taget højde for så særlig en markedssituation som den i 2022 i sit bonusprogram for energihandlere. Samtidig slår han dog også fast, at handlerne er attraktive og har skabt milliardstor værdi for det statsejede selskab, samt at bonusser ikke er usædvanlige i branchen.

Senest har Norges erhvervsminister, Jan Christian Vestre (AP), udtalt, at han opfordrer Statkraft til åbenhed om de høje bonusser, samt at han tidligere har indskrænket overfor energiselskabet, at bonusserne bør være mindre.

Ørsted har modsat sit norske modstykke primært bedrevet energihandel som afdækning for sin produktion af strøm fra havvindparker. Det har været en bekostelig affære i 2022, hvor Ørsted har tabt 5,6 mia. kr. på netop det.

Til gengæld har andre danske selskaber spundet guld på at handle med energi. Finans har den seneste uge afdækket, hvordan selskabers milliardoverskud kommer til at resultere i tocifrede og trecifrede millionbonusser for enkelte energihandlere.

Det gælder bl.a. i Norlys Energy Trading og Energi Danmark, som er ejet af henholdsvis Norlys og Andel og Nrgi. Alle selskaber er andelselskaber og dermed ejet af kunderne. 

»Det er fuldstændig vanvittigt, at ejerne står i en økonomisk situation, hvor der måske er nogen, der er gået fra hus og hjem, og så skal de opleve disse bonusser uden noget loft. Jeg synes, det er umoralsk. Simpelthen,« har viceborgmester i Lyngby-Taarbæk, Simon Pihl Sørensen, sagt om de danske millionbonusser.

Ved du noget? Kontakt journalisterne bag historien på lone.andersen@finans.dk eller krypteret via Signal på 20194235