To energihandlere står til at dele en halv milliard i hemmeligholdt bonus

De danske energihandlere havde så ekstraordinært meget fart på i 2022, at enkelte nøglemedarbejdere nu står til en bonus på over en kvart milliard kroner pr. næse.

Mens flere andelsejede energiselskaber fortsat holder deres bonusser til nøglemedarbejdere hemmelige, kan Finans nu for første gang afsløre konkrete detaljer.

Finans har været i kontakt med et betydeligt antal kilder i og omkring Energi Danmark, der handler med bl.a. strøm og gas på de internationale energimarkeder, og som er ejet af de to andelsselskaber Andel og Nrgi. 

Andel er ejet af 400.000 kunder på Sjælland, mens Nrgi ejes af 225.000 østjyske kunder, men ledelsen i begge selskaber har hidtil konsekvent afvist at stille op til interview eller at oplyse om størrelsen på bonusser for 2022, der har været et ekstraordinært profitabelt år for energihandlerne. 

Det samme gælder Energi Danmarks konstituerede direktør, Jesper Nybo Stenager, der onsdag skriftligt indskærpede over for sine medarbejdere, at de ikke må tale med pressen om sagen. 

»Undlad venligst at give input til medierne, eftersom det er kun er CEO, der svarer på spørgsmål fra medierne vedrørende Energi Danmark,« hed det i en meddelelse, der blev sendt ud i organisationen, og som Finans har set.

Ikke desto mindre har Finans fået bekræftet, at der i de mest ekstreme tilfælde er tale om helt usædvanlige beløb, som de fleste mennesker end ikke kommer i nærheden af i løbet af et helt arbejdsliv. 

Kilder oplyser, at de to største bonusser i Energi Danmark løber op i omkring 300 mio. kr. og 250 mio. kr. Bonusserne vedrører to ledende medarbejdere, men Finans har ikke fået bekræftet, hvilke medarbejdere der konkret er tale om. 

Bonusserne er stukket af, fordi de har været uden loft, og fordi virksomheden har tjent flere penge, end nogen tilsyneladende havde drømt om. 

Andel har tidligere oplyst, at bonusaftalerne i Energi Danmark i langt de fleste tilfælde har et indbygget loft, men at der i »en lille håndfuld« tilfælde også er indgået aftaler uden loft.

»Alle har cap (loft, red.) på bonus i Energi Danmark. Og så er der nogle, der har fået en særregel lige pludselig,« siger en central kilde. 

»Så viser det sig, at vi har ramt den største guldåre siden Klondike. Det er absurd,« siger kilden. 

Bonusserne er ikke blevet udbetalt, og Andel har tidligere oplyst, at man var i færd med at undersøge, hvordan man skulle forholde sig til de grænseløse bonusser. 

Fredag eftermiddag oplyste Andel imidlertid, at virksomheden ikke kan leve med at blive et billede på to- og trecifrede bonusordninger, og at man ikke vil udbetale bonusser i den størrelsesorden. 

»Aftalen, der var en kollektiv forhandlet bonusordning, var indgået af den adm. direktør for selskabet på det tidspunkt (Jørgen Holm Westergaard, red.). Vi kan i den forbindelse understrege, at der ikke udbetales resultatbonusser for 2022 på hverken to- eller trecifrede millionbeløb, hvilket er indregnet i selskabets regnskab, der offentliggøres i starten af maj. Det er Energi Danmarks klare politik, at bonusser er med cap/loft – det har det været tidligere, og det er det fortsat,« hedder det i en skriftlig udtalelse fra kommunikationsdirektør Rikke Trikker. 

Andel vil ikke svare på, om de pågældende medarbejdere er indforståede med, at de ikke får udbetalt de bonusser, som de har oparbejdet, eller om der kan komme et retsopgør om pengene. 

Jørgen Holm Westergaard måtte pludselig forlade sin stilling i februar, efter at han i 23 år havde været Energi Danmarks frontfigur. 

Meddelelsen om hans fratrædelse blev sendt ud i en pressemeddelelse en sen fredag aften, og hverken han eller de to ejere, Andel og Nrgi, har efterfølgende villet forklare den pludselige og øjeblikkelige exit.

Den hidtidige finansdirektør Jesper Nybo Stenager blev konstitueret som adm. direktør, mens bestyrelsen er gået på jagt efter en permanent løsning. 

Finans har forgæves forsøgt at få en kommentar til bonusserne i Energi Danmark fra Jørgen Holm Westergaard, og hans advokat Søren Hessellund Klausen fra Iono Law vil heller ikke sige noget. 

Bestyrelsen i Energi Danmark er sammensat af direktionerne fra henholdsvis Andel og Nrgi. I Nrgi vil direktør Jacob Vittrup ikke svare på spørgsmål. Han er næstformand i bestyrelsen og henviser til formand Jesper Hjulmand, der er direktør i Andel. 

Jesper Hjulmand vil heller ikke svare på spørgsmål eller stille op til interview, og Andel vil således kun kommunikere om bonusserne i skriftlige svar fra kommunikationsdirektør Rikke Trikker. 

»Vi har tidligere fortalt, at vi har fuld forståelse for, at bonusordninger vækker opmærksomhed i en tid med energikrise og store prisudsving. Vi har også oplyst, at der i Energi Danmark, som det er almindeligt i den del af branchen, er bonusordninger for en udvalgt gruppe af medarbejdere. Der er cap/loft på disse bonusordninger, som det er vores politik på området,« hedder det bl.a.

Hverken bestyrelsesformanden i Nrgi, Jens Myrup Pedersen, eller bestyrelsesformanden i Andel, Jens Stenbæk, vil ikke svare på spørgsmål. 

Danmark er hjemsted for en stribe virksomheder, der tjener penge på at handle energi på internationale energibørser. 

Fordi der kan være store prisforskelle på tværs af landegrænser, kan de få en god forretning ud af for eksempel at købe billig el ét sted i Europa og sælge det videre med en fortjeneste til et elselskab i et andet land.

Samtidig køber de sig adgang til de overordnede transmissionsnet, så strømmen kan kanaliseres derhen, hvor der er brug for den, og jo større prisudsving, jo flere penge er der typisk at tjene. 

På den måde viste 2022 sig at være noget helt specielt. 

Særligt efter krigen i Ukraine og usikkerhed om de europæiske gasforsyninger steg priserne så voldsomt, at Folketinget måtte etablere hjælpepakker til de danskere, der risikerede at måtte gå fra hus og hjem, fordi de ikke kunne betale deres energiregninger. 

Fordi de turbulente markeder krævede enorm likviditet af energiselskaberne, spændte staten også en garantiordning ud under branchen på 125 mia. kr.

Da året var omme, havde 2022 udløst en regulær indtjenings- og bonusfest hos energikøbmændene, og særligt i de andelsejede selskaber kan det være penibelt, fordi deres ejere er de kunder, der har betalt skyhøje priser. 

Ewii i Kolding har tidligere oplyst, at virksomhedens bonusordninger har et indbygget loft på under en halv million kroner. Også branchens største aktør herhjemme, Danske Commodities, har oplyst, at der er loft på virksomhedens bonusser. 

Norlys, der er ejet af 800.000 kunder i Jylland, har afvist at svare på spørgsmål om bonusserne. 

Advokat Arvid Andersen har specialiseret sig i ansættelsesret, og han siger, at man normalt er bundet af de aftaler, man som arbejdsgiver har indgået med sine medarbejdere. 

Men sagen om Energi Danmark er så speciel, at den såkaldte generalklausul i aftaleloven kan komme i spil, vurderer han. 

Den gælder, hvis det bl.a. vil være »i strid med redelig handlemåde« at efterleve aftalen. Eller hvis der er indtruffet særlige omstændigheder, siden den blev indgået.

»Det vil jeg absolut mene, man kan gøre gældende her. Hvis der er tale om bonusser på trecifrede millionbeløb til enkelte ansatte, vil der alt andet lige være tale om særlige omstændigheder, idet konsekvensen af at fjerne bonusloftet ikke alene er “for godt til at være rimeligt”, men også ligger langt uden for skiven af hvad medarbejderen kunne have en berettiget forventning om. Jeg tror, selskabet vil have en god chance for at få tilsidesat aftalen helt eller delvist, hvis spørgsmålet blev indbragt for retten.«

Det er uvist, om bestyrelsen i Energi Danmark har godkendt, at loftet på bonusaftalerne er blevet fjernet i en række tilfælde. 

»Hvis direktøren ved fjernelsen af loftet for bonus har handlet uden for sine beføjelser, er situationen en anden. Så kommer det an på, om de to ansatte ved indgåelse af aftalen om denne ændring vidste, at direktøren dermed handlede i strid med sin stillingsfuldmagt – fordi en sådan aftale krævede bestyrelsens godkendelse. I så fald kan de være i ond tro, og aftalen vil kunne være ugyldig og uden virkning for selskabet af denne grund,« vurderer Arvid Andersen. 

Finans’ afsløringer af bonusser i energibranchen har fået flere partier på Christiansborg til at reagere, og Dansk Folkeparti vil have klima-, energi og forsyningsminister Lars Aagaard (M) til at svare på, hvad regeringen mener om sagen. 

Lars Aagaard var frem til 2022 direktør for Dansk Energi, der er brancheorganisation for energiselskaberne, og han vil ikke blande sig i virksomhedernes bonusaftaler: 

»Vi har fri løndannelse i Danmark. Det er ikke regeringen, der fastsætter lønningerne i energiselskaberne, det gør ledelsen i samarbejde med bestyrelsen og bestyrelsen i samarbejde med ejerne. Det er et sundt og godt princip. Men jeg vil gerne opfordre bestyrelserne til at følge anbefalingerne om god selskabsledelse og med jævne mellemrum overveje, om vederlag og bonusser står i et rimeligt forhold til den enkeltes ansvar og indsats,« udtaler han i en skriftlig kommentar. 

»Det samme kan man overveje som forbruger. Man er godt nok bundet til det netselskab, der ejer ledningerne eller gasrøret, der hvor man bor. Men hvis man køber strøm, gas eller for den sags skyld olie og træpiller af en virksomhed, der har en relation til et selskab, som udbetaler bonusser af en størrelse, man finder urimelig, så kan man frit skifte leverandør,« hedder det. 

Regeringen undersøger netop nu, om det er muligt at beskatte overnormale profitter hos energikøbmændene, men det er hidtil ikke lykkedes. Det fik tidligere på måneden skatteminister Jeppe Bruus (S) til at sige, at det var »frustrerende« netop nu, hvor branchen tjener så mange penge. 

Rettelse: I en tidligere version af denne artikel, var Lars Aagaard angivet med forkert partibogstav. Han er fra Moderaterne. Finans beklager fejlen.