Sådan tjente Danmarks energikøbmænd milliarderne

De danske energihandlere ender med millionbonusser efter et kaotisk 2022. Det var året, hvor energikrisen skabte så gunstige forretningsmuligheder, at størstedelen af de danske energihandelsselskaber har mangedoblet resultaterne.

Men hvem er disse energihandlere? Hvad laver de? Og ikke mindst: Hvordan har de tjent milliarderne? 

En energihandler er kort sagt en person, som køber og sælger el eller gas med henblik på fortjeneste. I offentligheden beskrives de også som »mellemhandlere« eller »energikøbmænd«. 

Som alle andre typer købmænd opererer energihandlerne i tid og i rum. Jo længere tid, der holdes på varen, og jo længere den transporteres, jo større er risikoen også som oftest. Risikoen for tab bliver større, men det samme gør chancen for profit. 

Den mekanisme gælder indenfor uldne sokker og andre handelsvarer, ligesom den gælder for strøm og naturgas. Og selvom strøm og naturgas er en smule mere komplekse handelsvarer at forstå, bl.a. da eksempelvis strøm produceres og forbruges i samme sekund, er grundessensen i købmandskabet det samme: Energihandleren handler med strøm og naturgas gennem tid og rum og tjener penge ved at påtage sig en risiko. 

Når energihandlere opererer på tværs af sted, handler de på tværs af priszoner for el og børser for naturgas. Og når der handles på tværs af tid, handles der på markeder såsom spotmarkedet (lige nu), intra day (på selve dagen i timeintervaller), day ahead (den efterfølgende dag) og en række future-markeder.

Overordnet findes der to typer selskaber, som handler med energi. Det kan være nyttigt for forståelsen at dele dem op i to kategorier: Dem, som handler med energi som sin primære forretning, og dem, som handler med energi for at understøtte sin primære forretning. 

Lad os starte med sidstnævnte. Længere nede i artiklen går vi i dybden med dem, der handler med energi som primær forretning.

Der sidder ofte energihandlere i forsyningsselskaber såsom Ewii, i producenter af vedvarende energi såsom Ørsted eller i store energiforbrugere såsom et stålværft. Formålet med handlerne i den type selskaber kan enten være at holde de normalt ganske svingende energipriser på et kendt og forudsigeligt prisniveau. Det er eksempelvis vigtigt for et energiselskab, som ønsker at videresælge energi til danskerne til en fast pris per megawatt-time, at det kender prisen på energi langt ud i fremtiden. Det samme gøre sig gældende for store industrivirksomheder, der ønsker at have hånd i hanke med produktionsomkostningerne. 

For en producent af vedvarende energi som Ørsted, hvor produktionen bogstavelig talt svinger, som vinden blæser, omhandler det mere mængden af strøm, da man ofte er forpligtet til at producere et minimum fra vedvarende energiparker, hvis man skal være kvalificeret til visse støtteregimer rundt om i Europa.

Den type energihandlere handler som oftest ikke med den store gevinst for øje, men i højere grad for at forsikre virksomhedens primære forsikringer.

Man kan også købe sådanne ydelser hos selskaber, som har energihandel som sit primære virke: De famøse energikøbmænd.

Energikøbmændene er selskaber som Danske Commodities, Energi Danmark, Centrica Energy Trading, Norlys Energy Trading, MFT Energy og In Commodities. Bare for at nævne de største i Danmark, hvor Aarhus ofte beskrives som verdens Silicon Valley for energihandel. 

Det er lidt af en erhvervssucces for at sige det mildt. Ifølge Dansk Erhverv har industrien skabt 2.000 arbejdspladser for højtuddannede i Danmark, og industrien betalte i 2021 1,2 mia. kr. i selskabsskat. Et tal, som forventes at eksplodere for 2022 sammen med selskabernes indtjening.

Når der skal tales om energihandel som primær forretning, kan handlerne lettere karikeret deles op i to kategorier: Landmanden og vognmanden.

Landmanden handler som oftest på den akse, der hedder tid i håbet om, at energien bliver mere værd på et andet tidspunkt end købstidspunktet. Landmanden satser på, at værdien gror over tid. Et karikeret eksempel ville være at købe en stor mængde gas på lager i Tyskland i sommeren 2021 til omkring 30 euro per megawatt-time uden at sælge den på forhånd. I august 2022 er prisen det tidobbelte, og handleren scorer differencen. Det gjorde handleren ved at satse på, at prisen ville stige markant. 

Risikoen er her, at det lige så godt kunne være gået den anden vej. 

Vognmanden handler omvendt først og fremmest på tværs af sted, og det er den type handel, som især de danske energihandlere har gjort til en stor succes. Vognmanden satser på, at værdien ændrer sig fra land til land. Til forskel fra tidsdimensionen, hvor alt lige fra vejret til Putins luner kan have omfattende indvirkning på energis prisudvikling, er det nemlig, hvis man har viden nok, nemmere at regne udviklingen ud på tværs af sted. Hvad betyder det for strømprisen i Østrig, hvis en transformerstation i Polen går itu? Sådanne spørgsmål stiller vognmanden konstant sig selv og omdanner svarene til indtjening.

Konkret handler vognmanden ved at leje sig ind på transformer-, lager- og kabelkapacitet mellem landene på auktioner, og det er her, at risikoen for vognmanden består. For ham er tricket at købe kapacitet af landenes systemoperatører – i Danmark er det Energinet – til en lavere pris end den fremtidige prisforskel mellem de markeder, han køber forbindelse imellem. 

De to arketyper er lettere karikerede. Den gængse energihandelsvirksomhed vil som oftest indeholde begge typer i forskellige variationer, mens de fleste handler både sker på tværs af tid og sted. Ikke desto mindre er distinktionen brugbar for at få et indblik i, hvordan energihandlere helt lavpraktisk tjener penge.

Alle former for energihandel kan desuden ske med såkaldte åbne eller lukkede positioner. En lukket position betyder, at man samtidig med, at man køber energi, sælger den. Det kaldes også hedging eller afdækning. I en åben position har man omvendt ikke solgt energien med det samme. De åbne positioner regnes derfor typisk som de absolut mest risikable, da energihandleren teoretisk set kan tabe alt, men også kan score utroligt høje gevinster.

Når pressen og politikere omtaler energihandel som »gambling« eller sammenligner det med en tur på casino, er det ofte de åbne positioner, der tænkes på. Her har handlerne mulighed for at score den helt store gevinst. Lukkede positioner giver sjældent den store jackpot, men til gengæld er risikoen markant mindre end med åbne positioner.

Energihandlerne anfører, at de ikke tjener penge på høje energipriser, men på meget svingende energipriser, da handlerens profit udgøres af forskellen på to punkter i tid og/eller sted. Her skal det understreges, at selvom det var de rekordhøje priser, som stjal overskrifterne i 2022, så var priserne også usædvanligt ustabile og svingede ofte med en faktor 10 bare indenfor samme dag. Det er særdeles lukrativt for energihandlerne, som udjævner prisforskellene. Især derfor tjente de så mange penge i 2022.

Det kommer de næppe til at blive ved med. 2022 var et historisk og atypisk år for energimarkederne. Men der vil dog være rigtig gode penge i energihandel fremadrettet, da fortsat større mængder vedvarende energi i energiforsyningen betyder fortsat større udsving i energipriserne. 

Det er i sidste ende et politisk spørgsmål, om energihandelsselskaberne har skummet fløden og tjent overnormale profitter. Da brandbeskatning af energisektoren skulle besluttes i starten af året, måtte skatteminister Jeppe Bruus (S) kaste håndklædet i ringen i forhold til energihandlerne, som blev undtaget. 

Tidlige indikationer, de få aflagte årsregnskaber og de enorme bonusser, som Finans har beskrevet, tyder dog på, at de fleste energihandlere har mangedoblet deres resultater. 

Branchen argumenterer selv for, at eftersom mere end 90 pct. af selskabernes indtjening sker udenfor Danmarks grænser, har man ikke tjent penge på bekostning af danske forbrugere.

Selskaberne har overordnet set heller ikke tjent penge på at drive priserne op. Resultatet af spekulanters ageren i markedet er, at prisforskelle udlignes. Det vil typisk betyde lavere priser for forbrugerne, da priserne i visse områder eller på visse tidspunkter kan drives kunstigt højt op af forskellige årsager. Men i et unormalt marked kan der ske unormale ting.

Forsyningstilsynet barsler dog med sager om insiderhandel og markedsmanipulation blandt visse danske energihandlere, hvilket kan have drevet priser op. Energihandlerne selv har en anden udlægning. Her peger flere på, at indgriben i markedet og handlinger fra aktører såsom nationalstater, der ikke normalt agerer på energimarkedet, medførte de høje priser.

Man skal tilbage til 1999 for at finde grunden til, at der overhovedet eksisterer energihandlere. Da blev energimarkederne liberaliseret i EU. Inden da var der ingen konkurrence på energimarkederne. 

Energihandlerne er med til at skabe konkurrencen, da de går ind som et led imellem producenter, forsyningsselskaber og så videre og tjener penge på prisforskelle. 

At handelsselskaberne netop findes i Aarhus skyldes, at det er en universitetsby med dygtige og ambitiøse unge mennesker, samtidig med at der hverken er en olieindustri som i Norge eller en finansiel storindustri som i London, der kan trække talenter til. Energihandlen er blevet det naturlige hjemsted for sådanne unge, analytisk tænkende personer. Helt lavpraktisk er huslejen desuden markant lavere i Aarhus end i de sædvanlige finansielle hovedsæder, hvilket havde stor betydning i energihandlens spæde år. 

Mere konkret skal forklaringen findes i ét individ, Henrik Lind, som fik arbejde i Energi Danmark ved årtusindskiftet. Energi Danmark blev stiftet i 1993 som forsyningsselskabernes indkøbscentral og bindeled til energiproducenterne. Med liberaliseringen af elmarkedet fik Energi Danmark endnu et forretningsben: Energihandel. Her blev en ung Henrik Lind direktør for handel med gas.

Den unge Henrik Lind så et større lys i energihandlen end den resterende ledelse hos Energi Danmark og brød ud af selskabet for at starte Danske Commodities. Netop det selskab udgjorde arnestedet for en lang række af de nystartede selskaber, som sandsynligvis har mangedoblet deres resultater i 2022. 

Denne artikel er blevet til på baggrund af samtaler med adskillige energihandlere, som ikke vil stå frem ved navn. Derudover er forklaringen gennemset af professor ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh og selvstændig energikonsulent Anders Houmøller.