Fortsæt til indhold

Eva Berneke har skiftet topposten ud: Nu vil hun råbe Europa op

Midt i en kompleks geopolitisk situation sætter børsnoteringen af SpaceX rummet på dagsordenen. Det udstiller Europas muligheder og mangel på samme, mener Eva Berneke, der er tidligere mangeårig topchef i både Danmark og Frankrig.

Med sit exit fra Eutelsat har Eva Berneke oplevet en ny form for frihed. Illustration: Anders Thykier.
Erhverv

Eva Berneke starter med at slå én ting fast. Hun kan tale mere frit nu.

Efter 20 år med intensive opgaver i store operationelle selskaber, senest som topchef i den franske satellitgigant Eutelsat, skiftede den danske erhvervskvinde for godt ni måneder siden direktørposten ud med en bestyrelseskarriere.

Skiftet har givet Eva Berneke en anderledes og mere fri hverdag uden fast kontor og faste mødetider, forklarer hun.

Men den nye rolle har også givet den danske erhvervskvinde mulighed for at tale mere åbent.

Ikke mindst om noget af det, der for hende står som et centralt emne netop nu: Europas muligheder for og nødvendigheden af at agere i rummet.

»Det giver mig en frihed til at tale og en neutralitet, at jeg ikke længere står med Eutelsat som afsender,« siger hun.

Artiklens emner
Ledelse
SpaceX