Erhverv

EU svigter for mange anmeldere

EU’s ombudsmand afkræver en status fra ni EU-institutioner om, hvor godt de beskytter whistleblowere.

Artiklens øverste billede
Målinger har vist, at 70 pct. af borgerne i EU tror, der er korruption i EU, og whistleblowere afgørende er hvis evt. korruption skal bekæmpes og afsløres.

Siden nytår har alle EU’s institutioner skullet indføre regler for, hvordan interne whistleblowere kan beskyttes og endda belønnes for at sladre om f.eks. korruption i EU.

Men ikke en eneste institution har fået reglerne fuldt på plads, og nu vil EU’s ombudsmand Emily O’Reilly have det undersøgt.

»Whistleblowere spiller en vigtig rolle i at afsløre alvorlige uregelmæssigheder. Jeg vil sikre, at EU’s institutioner har de nødvendige regler på plads for at beskytte whistleblowere og håndtere deres klager over, hvordan de er blevet behandlet,« udtaler Emily O’Reilly.

Målinger har vist, at 70 pct. af borgerne i EU tror, der er korruption i EU, og hvis evt. korruption skal bekæmpes og afsløres, er whistleblowere afgørende, mener Emily O’Reilly.

»Det er i mine øjne et positivt initiativ fra EU-ombudsmanden, at der sættes fokus på, hvordan whistleblowere beskyttes i praksis inden for EU’s institutioner,« siger Michael Gøtze, professor ved Københavns Universitet og ekspert i whistleblowerordninger, især inden for det offentlige.

Uklart mål for fløjten

Han sidder i et udvalg, regeringen har nedsat for at undersøge, om reglerne i Danmark er gode nok. I denne sammenhæng udtaler Michael Gøtze sig dog på egne vegne.

»På visse områder er beskyttelsen – i hvert fald på papiret og formelt – stærkere i forhold til EU-whistleblowere end i forhold til danske whistleblowere. Der er dog også en del paralleller. I både EU-ret og dansk ret er det f.eks. uklart, hvad whistleblowing egentlig dækker over,« siger han.

Michael Gøtze peger på, at man i EU opfatter korruption som den primære udfordring, whistleblowerordninger skal løse. I Danmark er der ikke en klar definition på, hvilke typer ulovligheder whistleblowing retter sig mod.

De regler, som ifølge EU-ombudsmanden skulle være indført, skal dels sikre, at en EU-whistleblower kan blive tilbudt arbejde i en anden EU-afdeling, end vedkommende har afsløret uregelmæssigheder i, dels at whistleblowing skal være karrierefremmende.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.