Mærsk-selskabet Maersk Drilling ramt af nedtur
A.P. Møller-Mærsks tidligere vækstmotor Maersk Drilling rammes nu så hårdt af nedturen i olieindustrien, at selskabet er i fare for ikke at nå sine målsætninger.
A.P. Mærsks tidligere væksthåb Maersk Drilling er så mærket af nedgangen i oliebranchen, at det nu truer forretningens fremtidige mål.
Nu er det blevet ramt af den globale nedtur i olieindustrien, og den faldende oliepris, har sat selskabet under voldsomt pres.
Mange af de store olieselskaber skærer gradvist ned på forretningen og udskyder projekter, hvilket rammer Maersk Drilling hårdt, da selskabet lever af ordrer fra oliefirmaerne.
Så selvom Maersk Drilling netop har fået forlænget en større kontrakt i Angola med to år, er markedet så presset, at det i værste fald kan betyde, at Mærsk-topchef Nils Smedegaard Andersens bliver tvunget til at skrotte sit overordnede mål om, at selskabet skal tjene 1 mia. dollars på bundlinjen i 2018. Hvilket er næsten en fordobling af resultatet for 2013.
Det bliver svært for Mærsk at nå den målsætning. Der skal investeres en del i nye borerigge i forhold til deres nuværende flåde, og samtidig skal de også finde kontrakter til dem i et marked, hvor de store olieselskaber skærer ned.
»Det bliver svært for Mærsk at nå den målsætning. Der skal investeres i nye borerigge i forhold til deres nuværende flåde, og samtidig skal de også finde kontrakter til dem i et marked, hvor de store olieselskaber skærer ned. Så det ser vanskelligt ud,« siger Mærsk-analytiker Jesper Christensen fra Alm. Brand Markets.
Netop nu får selskabet leveret det første af to store boreskibe til en gabende tom ordrebog, mens det andet i rækken bliver leveret i november ligeledes har en blank kalender. Ud over de to skibe har Maersk Drilling også boreriggen Nan Hai, hvis kontrakt udløber til foråret.
Derfor er Maersk Drilling og topchef Claus Hemmingsen ifølge Jyllands-Postens oplysninger været nødt til at sænke raten, det vil sige lejen, på sine to skibe i en sådan grad, at overskuddet er begrænset.
Det ser rigtig svært ud for Maersk Drilling i øjeblikket. Der er blevet bestilt meget kapacitet, der rammer markedet netop nu, hvor der er meget få ordrer
»Det ser rigtig svært ud for Maersk Drilling i øjeblikket. Der er blevet bestilt meget kapacitet, der rammer markedet netop nu, hvor der er meget få ordrer. Der kommer til at gå 3-4 år, før der igen er balance i markedet og fornuftige rater, så Maersks målsætning for indtjeningen i Drilling, kan meget vel blive skudt længere ud i fremtiden,« siger analytiker Ricky Rasmussen fra Nykredit.