Erhverv

Fokus på marginforventninger hos Chr. Hansen

Markedets fokus vil ikke mindst være på Chr. Hansens forventninger til lønsomheden i det nye år, når ingredienskoncernen onsdag morgen offentliggør sit årsregnskab for 2013/14.

Artiklens øverste billede
Onsdag morgen aflægger Chr. Hansen regnskab for det forskudte regnskabsår 2013/2014.

Indkøringen af det nye kultur-anlæg i Avedøre vil belaste med øgede afskrivninger, og mens en svækkelse af euro vil bidrage til toplinjevæksten, vil udviklingen på valutamarkederne hæmme overskudsgraden.

Det vurderer Michael Friis Jørgensen, analytiker i Alm. Brand Markets, forud for årsregnskabet for 2013/14, som, ifølge analytikeren, i sig selv ikke ventes at byde på de store overraskelser.

- Fokus vil være på forventningerne (til det nye år, red.), og jeg tror, at de vil ligne forventningerne fra sidste år utroligt meget. De vil formentlig sige 7-9 pct. i organisk vækst, og så er der marginen, som vil være allermest i fokus. Her har selskabet to forhold imod sig, siger han til Ritzau Finans.

Dels er der opstarten af det nye anlæg til produktion af kulturer i Avedøre, som endnu ikke giver nogen positiv margineffekt, fordi skalafordelene først kommer senere, og samtidig vil det belaste marginen med øgede afskrivninger. Dels er der valutakursudviklingen. Euroen er svækket, og mens det alt andet lige vil bidrage til toplinjen næste år, vil det også presse indtjeningsmarginalen.

- Ordlyden bliver spændende, mener Michael Friis Jørgensen, der forudser en af to muligheder.

Den ene er, at Chr. Hansen forventer, at indtjeningsmarginalen bliver bedre i 2014/15 end sidste år, mens den anden er, at den bliver på niveau med sidste år. Det sidste vurderer analytikeren vil være en smule skuffende for investorerne, mens en forbedring af marginen vil være godkendt.

- Jeg tror ikke, at vi får en mere aggressiv udmelding på marginsiden. Det skyldes også, at Chr. Hansen er i et investeringsår, ikke alene på produktionssiden, men også i forhold til at opbygge den asiatiske forretning og de nye forretningsområder, siger Michael Friis Jørgensen, der på linje med flere andre analytikere regner med en lille forbedring af Chr. Hansens marginer i 2014/15.

Konsensus er, at Chr. Hansen kommer ud af hele 2013/14 med en organisk vækst på 7,6 pct., viser estimater indsamlet af SME Direkt blandt 12 analytikere. Driftsmarginalen (EBIT) før særlige poster ventes at lande på 26,9 pct., hvor konsensus for det nye regnskabsår 2014/15 er på 27,2 pct.

Foruden forventningerne til det nye år vil Alm. Brand Markets rette fokus på nyt om den asiatiske forretning, som Chr. Hansen gerne vil have mere vækst ud af, men også et eventuelt program for tilbagekøb af egne aktier, vil der blive ledt efter. En stærk balance, udsigt til endnu et pænt år for både indtæger og pengestrømmene ventes give plads til at sende penge tilbage til aktionærerne.

Michael Friis Jørgensen forventer, at Chr. Hansen vil sende 100 mio. euro tilbage til aktionærerne i form af ekstraordinære udbytter og aktietilbagekøb, men analytikeren pointerer, at det er svært at sige, hvordan de annonceres over regnskabsåret. Han tror dog, at investorerne vil blive skuffede, hvis Chr. Hansen ikke annoncerer noget allerede i forbindelse med årsregnskabet på onsdag.

Hos Sydbank skriver analytiker Morten Imsgard, at der er en god mulighed for, at der søsættes et nyt aktietilbagekøbsprogram i størrelsen 60-80 mio. euro i forbindelse med årsregnskabet. Sydbank venter i øvrigt et ordinært udbytte på 3,7 kr., mens konsensus er et udbytte på cirka 3,5 kr.

Ritzau Finans

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.