Erhverv

Grønt industrisamarbejde er det nye sort

Den ene virksomheds restprodukt kan bruges i den andens produktion.

Artiklens øverste billede

Den slags samarbejder gavner miljøet, pynter på bundlinjen og fastholder danske industriarbejdspladser på langt sigt, lyder vurderingen fra både erhvervsliv og myndigheder.

Og danske virksomheder vil gerne indgå i det grønne industrisamarbejde, skriver Ugebrevet A4. Det henviser til tal fra Erhvervsstyrelsen, der siden sidste år har arbejdet med at skabe flere af de såkaldte industrielle symbioser.

Overskydende biomasse fra et biogasanlæg kan gøde jorden for den lokale landmand. Overskudsvarme fra rensning af spildevand kan genbruges som fjernvarme i danske stuer. Og molerstøv fra en virksomhed kan bruges i anlæg af nye veje.

»Samlet set er der 65 projekter i gang over hele landet, hvor mindst to virksomheder er blevet matchet, og har fundet frem til, at begge parter kan opnå en gevinst, hvis de udveksler restprodukter fra deres produktion. Det er en meget positiv udvikling, der er bedre, end hvad vi havde forestillet os,« vurderer Marie Lehmann, projektleder for Grøn Industrisymbiose i Erhvervsstyrelsen, over for Ugebrevet A4.

Hun forklarer, at langt de fleste af virksomhederne endnu ikke "har lagt rørene" og udveksler restprodukter, men stadig forhandler og afsøger mulighederne for de mulige, kommende samarbejder. Men meget tyder på, at mange samarbejder vil begynde at skyde op de næste år.

Ideen om grønne industrisymbioser så dagens lys i 2013, da der blev afsat 10 millioner kroner på finansloven til at fremme initiativet frem mod 2016. Pengene blev brugt til at nedsætte en task force i hver region, der herefter gik i gang med at afsøge det regionale potentiale for symbioser.

På tværs af landet har over 230 virksomheder fået foretaget et såkaldt ressourcetjek - det første skridt mod en symbiose, hvor virksomhedens affaldsstrømme bliver kortlagt.

Erhvervsstyrelsen har ikke centrale målsætninger i forhold til, hvor meget mindre CO2 de kommende symbioser kan betyde, men evaluerer løbende indsatsen.

»Vi har en klar forventning om reducerede CO2-udledninger, og at konkurrenceevnen bliver forbedret,« siger Marie Lehman.

Der er ingen tvivl om, at industrielle symbioser er en vigtig forudsætning for et bæredygtigt system og et sundere klima. Det mener Andreas Ibrom, der er seniorforsker ved DTU og underviser i industrielle symbioser.

»Fra et miljømæssigt synspunkt er der et stort potentiale i dem. Vi er på vej til ikke længere at skelne mellem det tekniske og det økologiske. I stedet skal tingene sammentænkes, så ressourcerne kan udnyttes bedre. Damp kan eksempelvis bruges flere gange i en kaskade, både når den er helt varm og senere, når den er mere afkølet, før den bliver udledt i miljøet igen,« siger han.

I Region Midtjylland arbejder strategisk udvikler Christian Selmer Fredsø med at udbrede budskabet om symbioser. Og det arbejde skrider godt fremad.

»Vi havde langt over 70 virksomhedsbesøg i 2013, og efter sommerferien i år har vi besøgt omkring 60 nye virksomheder og fået kortlagt, hvilke udfordringer og muligheder de står med. Og vi vil fortsætte med at besøge nye virksomheder,« siger han.

I Region Midtjylland er der store symbiosemuligheder inden for eksempelvis plast, organisk affald, glasfiber og træ.

Inspirationskilden til industrielle symbioser ligger i Kalundborg. Her har virksomheder siden 1970?erne arbejdet systematisk på at optimere deres produktion ved at udnytte hinandens affaldsstrømme.

Dengang omfattede samarbejdet to virksomheder, mens otte offentlige og private virksomheder i dag er en del af symbiosen, der er verdens førende.

En af virksomhederne er Novozymes, verdens største producent af enzymer, der blandt andet afsætter et restprodukt fra deres produktion til lokale landmænd, der bruger det som gødning. Til gengæld modtager Novozymes overfladevand fra kommunens anlæg og damp fra DONG Energy.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.