Chr. Hansen-ejere får halvdelen af overskud
Den danske fødevarekoncern er klar til at belønne aktionærerne efter solidt år.
En organisk vækst på 8 pct. og en indtjeningsmargin på 27,1 pct. skal komme ejerne til gode hos fødevarekoncernen Chr. Hansen.
Det mener i hvert fald ledelsen, der foreslår at udbetale et udbytte på 0,51 euro pr. aktie. Det svarer sammenlagt til 66 mio. euro eller 50 pct. af årets resultat. Det fremgår af årsregnskabet for 2013/2014, der er offentliggjort onsdag morgen. Udbyttebetalingen ligger dermed lidt højere end ventet blandt analytikerne.
Til gengæld skal investorerne ikke sætte næsen op efter stærkere resultater i indeværende regnskabsår.
»I 2014/15 forventer vi en organisk omsætningsvækst på 7-9 pct. og en ebit-margin før særlige poster på over 26,5 pct.,« fremgår det af regnskabet.
I ejerkredsen må man altså nøjes med at glæde sig over fremgangen i omsætningen, der steg fra 738 mio. euro til 756 mio. euro. Valutakurseffekter var med til at begrænse fremgangen i toplinjen, der dog ikke slog igennem længere nede i regnskabet, hvor overskuddet faldt fra 140 mio. euro til 132 mio. euro.
Det var ikke mindst selskabet Cultures & Enzymes-divisionen og Health & Nutrition-divisionen, der gik mest frem med stigningstakter på henholdsvis 8 pct. og 15 pct. Det niveau kunne man ikke nå i Natural Colors-divisionen, der voksede 2 pct. ekskl. karminpriseffekt.
Selskabet er dog som en del strategien, Natures no. 1, der blev lanceret for omtrent et år siden, klar til at sparke yderligere til farvedivisionen.
»Vi gjorde gode fremskridt i gennemførelsen af vores strategi, Nature's No. 1, i 2013/14, og denne indsats vil fortsætte i 2014/15, hvor vi øger investeringerne i vores nye strategiske initiativer inden for biologisk plantebeskyttelse samt etablerer en dedikeret salgs- og applikationsorganisation i Natural Colors Division,« siger adm. direktør Cees de Jong.
Tabel over Chr. Hansens regnskab for fjerde kvartal af 2013/14:
Mio. euro |
4. kvartal 2013/2014 |
4. kvartal 2012/2013 |
Hele 2013/2014 |
Omsætning |
205,2 |
194 |
756,2 |
Organisk vækst |
8 |
10 |
8 |
EBIT |
56,7 |
59,5 |
195,1 |
EBIT-margin i pct. |
27,6 |
30,7 |
25,8 |
Resultat før skat |
53 |
55,8 |
181,3 |
Nettoresultat |
38,3 |
51,5 |
132,2 |