Erhverv

Sass afviser spaltning af danske banker

Storbanker som Danske Bank bør ikke tvinges til at dele sig op i flere selskaber, mener erhvervs- og vækstministeren.

Artiklens øverste billede

EU bør ikke tvinge de største danske banker til at skille dele af deres forretning ud i separate selskaber for at mindske den samlede risiko.

Sådan lyder det nu fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) over for det internationale nyhedsbureau Bloomberg.

»Med al den regulering, vi nu har på plads, burde der virkelig ikke være grund til mere bekymring,« lyder det fra ministeren over for nyhedsbureauet. Han afviser i samme ombæring tanken om mere regulering som »forældet.«

Udmeldingen kommer efter en uge, hvor de hjemlige storbanker i skikkelse af brancheforeningen Finansrådet og Danske Banks i især Berlingskes spalter på det kraftigste har advaret mod en løsning, der vil tvinge dem til at udskille for eksempel deres handelsafdelinger i separate selskaber.

En holdning, de største danske banker deler med deres europæiske kollegaer.

»Vi synes fortsat, at der er tale om en rigtig dårlig ide. Der er ingen grund til at regulere mere, og det står fuldstændigt klart, at skiller man handelsafdelingerne ud, så vil det blive dyrere at drive dem, og de omkostninger vil blive givet videre til virksomhederne,« forklarede Nordea-chef og formand for det europæiske bankforbund EBF Christian Clausen i et interview med Finans i forlængelse af bankens regnskabsaflæggelse onsdag.

Rammer ikke danske krak

Tanken om at splitte bankernes handelsafdelinger ud stammer fra den såkaldte Liikanen-rapport fra 2012.

Et forslag i forlængelse af rapportens tanker blev fremsat af daværende EU-kommissær for finansmarkederne Michel Barnier i januar, men ikke gennemført, og i disse måneder afventer bankerne så, hvad den nye EU Kommission vil gøre på området.

Liikanen-rapporten er blevet kritiseret for i højere grad at tage udgangspunkt i de problemer med omfattende og meget kompleks handelseksponering, der ramte for eksempel det amerikanske finanshus Lehman Brothers under krisen.

Langt størstedelen af de europæiske banker, der er kommet i problemer under krisen, er derimod blevet ramt af tab fra dårlig eller for lemfældig kreditgivning. En syge, der også står bag de mange bankkrak, der har ramt Danmark.

Rapportens anbefalinger har på den baggrund aldrig fundet særlig stærk politisk støtte i Danmark, om end nogle eksperter har peget på, at uro omkring mulige risici fra bankernes handelseksponering i høj grad var med til at skabe den internationale likviditetskrise i efteråret 2008, der var en af de tungeste politiske bevæggrunde bag Bankpakke I.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.