Erhverv

Spring køen over i biografen med app

Nu kan du ordne hele billetkøbet via din mobiltelefon og gå direkte ind i biografsalen.

Artiklens øverste billede
Nordisk Film har lanceret en app, hvor du kan ordne dit billetkøb til filmforestillinger i alle Nordisk Films biografer.

Nordisk Film har lanceret en app til smartphones, som klarer hele proceduren i forbindelse med et billetkøb til sine biografer landet over.

Kunderne var trætte af at stå i kø til billetter, og de savnede en nemmere adgang til informationer om, hvilke film der går i den nærmeste biograf, fortæller Stine Påskesen, digital chef hos Nordisk Film.

»Vi har haft en stor efterspørgsel fra kunderne, som ville have en app med alt samlet et sted. Nu kan gæsterne få billetterne direkte på mobilen, så man undgår billetkøen. Man skal blot vise QR-koden til kontrolløren,« siger Stine Påskesen.

Stine Påskesen tror endda, at app'en kan være med til at øge salget af slik og sodavand i Nordisk Films biografer.

»Nu skal folk ikke stå i kø til billetterne længere, så kan de måske bedre overskue køen til slik og sodavand,« siger Stine Påskesen.

App'en er på nuværende tidspunkt kun tilgængelig til iPhones, men en version til Androidtelefoner er klar i november.

En anden biografkæde i Danmark er det tyskejede Cinemaxx. Her har man ikke en app i Danmark, men satser i stedet på sin hjemmeside.

Kim Brochdorf, administrerende direktør for Cinemaxx i Danmark, fortæller, at man tror på, at en nem og overskuelig hjemmeside er den bedste løsning.

»Jeg tror, at behovet for apps på dette område er dækket. Vi har lavet vores hjemmeside utrolig mobilvenlig, da over halvdelen af vores bestillinger kommer herfra,« siger Kim Brochdorf.

Selvom man kan betale på forhånd, skal man stadig forbi en billetautomat eller en medarbejder for at få sin billet i Cinemaxx.

Det mener Kim Brochdorf faktisk er en fordel. Han tror, at løsningen med QR-koder vil skabe lange køer ved indgangen til salen.

»Forestil dig, at 600 mennesker skal ind i en biografsal, og kontrolløren skal scanne 600 koder på lige så mange mobiltelefoner. Det vil tage en evighed. Vi har i stedet stillet mange gør-det-selv-automater op,« siger Kim Brochdorf.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.