Astrazeneca kan tilsyneladende ikke blive fri for ihærdig bejler
Gammel kærlighed ruster ikke. I hvert fald ikke blandt aktionærerne i Astrazeneca.
Svensk/britiske Astrazeneca har været et vedvarende emne som opkøbskandidat for den amerikanske medicinalgigant Pfizer.
Men for et kort øjeblik så det ud til at Astrazeneca var blevet fri for sin påtrængende bejler.
Den amerikanske medicinalgigant Pfizer, som tidligere var verdens største medicinalselskab, bekræftede den 28. april, at koncernen havde været i kontakt med Astrazenecas ledelse for at købe selskabet, men også at Astrazenecas ledelse var afvisende og efterfølgende fik Pfizer flere gang en kold skulder, idet købstilbuddet blev kontant afvist.
Den 26. maj meddelte Pfizer så, at koncernen havde opgivet sit ævred, men alligevel har markederne kalkuleret med, at Pfizer ikke var færdig med Astrazeneca.
I fredags meddelte Pfizer, at koncernen planlægger, at udbetale udbytte på 11 mia. dollar, og det gav efterdønningerne i Astrazeneca-aktionærkredse, idet Astrazeneca-aktien dykkede med 2 pct. Man spekulerede i, at Pfizer så endegyldigt havde opgivet sin gamle flamme.
Det amerikanske finanshus Citigroup fik dog senere på fredagen pustet til de tilsyneladende udødelige gløder, idet Citigroup skrev, at en udnyttebetaling på 11 mia. dollar hos Pfizer ikke er nok til at umuliggøre et opkøb af Astrazeneca. Da bølgerne gik højest var Pfizers opkøbstilbud på ekstreme 117 mia. dollar, hvilket svarer til 684 mia. kr.
Astrazeneca-aktien fik i løbet af fredagen reduceret sit kurstab, så aktionærerne hos Astrazeneca håber igen på nye tilnærmelser fra den ukuelige amerikanske bejler.
Aktiefokus