Erhverv

Investorer trækker stikket i OW Bunker

Efter en stribe nedjusteringer, et større tillidsbrud og et dramatisk kursfald har flere investorer forladt OW Bunker

Artiklens øverste billede
Flere gange måtte OW-ledelsen melde hus forbi til analytikernes spørgsmål, og da det samtidig var åbenlyst, at Jim Pedersen og den øvrige ledelse ikke kunne garantere, at man ikke ville blive tvunget til endnu en nedjustering mere i år, gik det for alvor galt for olieselskabet.

Oven på to nedjusteringer og et drabeligt fald i aktiekursen har flere investorer i OW Bunker taget konsekvensen og solgt ud af deres aktieposter.

Mandag meldte Cantillon Capital Management, at man havde mindsket sin aktiepost til under 5 pct. af OW Bunkers samlede antal aktier og efterfølgende har SEB Wealth Management fortalt til Berlingske, at man allerede efter den første nedjustering solgte alle sine aktier.

Det har da også været alt andet end en behageligt oplevelse at være aktionær i selskabet, der lever af at sælge olie til verdens shippingselskaber.

Da OW Bunker i foråret gik på børsen var det med den klare besked, at man ikke var eksponeret over for olieprisen og at selskabet var en stabil, overskudsgivende vækstcase.

Den besked blev givet igen ved halvårsregnskabet 29. august, hvor administrerende direktør Jim Pedersen fortalte markedet, at OW Bunker ”vinder markedsandele i et svært marked” og at de nye operationer ”levere som ventet og vi fastholder vores forventninger til hele året”, der lød på en omsætningsvækst på 10 pct. og en tilsvarende vækst i resultatet.

Helt overraskende for markedet viste selskabet sig at være langt mere eksponeret mod de faldende oliepriser, end det havde været opfattet. Derfor ramte det hårdt på tilliden, da OW Bunker den 7. oktober nedjusterede sine forventninger, da man havde tabt 22 mio. dollar – omkring 130 mio. kr. – på fald i olieprisen.

»Jeg må sige Jim, at det syn, jeg har på OW Bunker i dag, er et helt andet end det, du gav mig forud for IPO’en. Det er et helt andet selskab,« sagde en tydelig frustreret Carsten Dehn fra SEBinvest til Jim Pedersen på den efterfølgende telekonference mens også ATP var krads i sin kritik af ledelsen.

Det blev dog endnu værre, da OW Bunker blot tre uger senere igen måtte nedjustere, denne gang i i forbindelse med regnskabet for tredje kvartal. Tabet på faldet i olieprisen havde nu nået 24,5 mio. dollar og volumen sås nu blot at stige 6 pct. i 2014.

Siden dagen før den første nedjustering er kursen i OW Bunker faldet fra 136 kr. til 79,5 kr. per aktie. Aktien toppede i starten af maj i 185 kr. per aktie. Dermed er selskabet faldet godt 3,8 mia. kr. i markedsværdi til 2,9 mia. kr. på seks måneder.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.