Erhverv

Spareplan sikrer Sydbank stort overskud

Et overskud på 314 mio. kr. efter skat i tredje kvartal er det bedste i mere end seks år. Årets første ni måneder gav et samlet overskud på 828 mio. kr.

Artiklens øverste billede
Karen Frøsig, adm. direktør i Sydbank.

Sydbank iværksatte tidligere i år en spareplan, som nu slår igennem i regnskabet.

Bankens basisindtjening voksede i årets første tre kvartaler med 6 pct. til 3,2 mia. kr, og overskuddet efter skat endte på 828 mio. kr.

Fremgangen er størst i tredje kvartal, hvor spareplanen også har den største indvirkning. Her blev overskuddet 314 mio. kr., hvilket er det bedste kvartalsresultat for Sydbank i mere end seks år.

»Kvartalets resultater viser, at Sydbanks plan for at øge lønsomheden fungerer. Vi oplever faldende omkostninger, stigende indtjening og forbedret kreditkvalitet på samme tid,« siger adm. dir. Karen Frøsig i en kommentar til regnskabet.

Sydbanks spareplan går ud på et mindste omkostningerne med 200 mio. kr. i forhold til niveauet sidst i 2013. Samtidig vil banken øge indtægterne med 200 mio. kr.

Faldende nedskrivninger

På forhånd har der fra bankanalytikernes side været stor spænding om Sydbanks nedskrivninger, idet banken tidligere har haft problemer på den front. Samtidig har banken mange landbrugskunder. Som følge af handelskrisen med Rusland er dansk landbrug kommet under større pres. Men Sydbanks nedskrivninger faldt med 414 mio. kr. til 559 mio. kr. i årets første tre kvartaler sammenlignet med samme periode året før.

I tredje kvartal endte nedskrivningerne på 129 mio. kr., hvilket er på niveau med andet kvartal.

Stigende udlån

De danske banker er presset af, at både virksomheder og privatkunder holder igen med at låne. Alligevel har Sydbank formået at øge udlånet med 2 pct. i år. Det svarer til en vækst på 1,4 mia. kr.

Kundetilfredsheden er også høj. Det har målinger fra analysehusene Aalund og EPSI senest vist.

»Jeg er både stolt, glad og ydmyg over, at Sydbank igen i år har de mest tilfredse kunder blandt de store banker,« siger Karen Frøsig.

I tredje kvartal kom der ca. 7000 nye kunder til, og banken har nu 467.000 kunder.

Fastholder forventninger

Der blev ikke ændret på forventningerne til hele året i forbindelse med fremlæggelsen af tallene for tredje kvartal.

Forventningen er en stigende basisindtjening. Dels fordi Sydbank har overtaget DiBa Bank, og dels på grund af det iværksatte lønsomheds- og spareprogram.

Trods spareprogrammet forventer Sydbank stigende basisomkostninger i år. Det skyldes overtagelsen af DiBa Bank.

»Det forventes, at de iværksatte besparelser slår igennem med fuld effekt ved indgangen til 2016,« skriver banken i regnskabsmeddelelsen.

For hele året forventer Sydbank nedskrivninger på 700-800 mio. kr.

Tabel for Sydbanks regnskab for tredje kvartal af 2014:

Mio. kr.

3. kvartal 2014

3. kvartal 2013

Hele 2013

Basisindtjening ex handel

1.094

995

4.058

Handelsindtjening

53

31

229

Basisomkostninger

621

604

2.514

Basisresultat før nedskrivninger

526

422

1.773

Nedskrivninger

129

299

1.861

Basisresultat

397

123

-88

Beholdningsresultat

44

-7

319

Engangsposter

-23

-2

-17

Resultat før skat

418

114

171

Nettoresultat

314

85

187

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.